Croucho, Chico og Harpo hjælper en pige, der ejer både en væddeløbshest og et sanatorium. De skaber vild ravage i sanatoriet, hvor deres yndlingsoffer Margaret Dumont optræder som en velhavende hypokondrisk patient. Filmens højdepunkt er et forrygende hestevæddeløb. Sam Wood har instrueret denne topproduktion, der i øvrigt er den første, hvor bror Zeppo ikke længere er med.

I 'Sømænd på vulkaner' møder vi Frank Sinatra, Gene Kelly og Jules Munshin på orlov – læs: pigejagt – i New York i en nyskabende og opfindsomme filmmusical. Afsættet var usædvanligt: En ballet af Jerome Robbins med musik af Leonard Bernstein. Forfatterparret Betty Comden og Adolph Green (som senere skrev ’Singin’ in the Rain’) opdigtede en historie omkring balletten, og således blev balletten til en scenemusical 1944. Filmselskabet MGM købte filmrettighederne, og det fortrød man næppe. Stanley Donen og Gene Kellys film er en perlerække af vittige og energiske numre og blev en stor succes. En stor del af charmen skyldes, at Gene Kelly som frontmand og medinstruktør insisterede på, at en række scener skulle optages on location i New York, ikke i et filmstudie.

Dana Marschz har for længst opgivet sin drøm om at blive en stor skuespiller. Nu forsøger han at bringe sin kærlighed til teaterkunsten videre til en ny generation ved at undervise i drama på en High School i Tucson, men han har ikke så meget held med sine stykker. Helt galt går det, da Dana får nys om, at drama-afdelingen står over for lukning. Han har én eneste chance for at redde den: Han må skrive et stykke, der kan få skolens ledelse til at indse, at de har begået en fejl, og få lokalsamfundet til at slutte op om uddannelsen. Så naturligvis beslutter han sig for at lave en efterfølger til Shakespeares Hamlet! En musical, hvor Hamlet rejser tilbage i tiden og blandt andet møder Jesus. En politisk ukorrekt efterfølger som skolen prøver at lukke ned.