Hooker og Luther ernærer sig ved småsvindel, indtil de en dag kommer til at svindle sig til mafiapenge, og Luther bliver myrdet af mafiabossen Lonnegan. Hooker opsøger Luthers gamle svindlerven Henry Gondorff, og i 1930'ernes Chicago sætter de to sig for at hævne drabet på Luther ved at gøre Lonnegan til ofret i et gigantisk bondefangernummer.
Drengen Charlie Bucket elsker chokolade, men desværre har han ingen penge, så han kan hengive sig til sin lidenskab. Imidlertid er hans lykke gjort, da direktøren på chokoladefabrikken Wonka udskriver en konkurrence, hvor fem heldige kan vinde en guidet tur til den ellers tophemmelige fabrik. Charlie vinder en af de eftertragtede pladser - og så kan eventyret begynde
Instruktøren Sean Ellis har her forvandlet sin 17 minutter lange Oscar-nominerede kortfilm til en spillefilm! Vi følger den studerende Ben (Sean Biggerstaff), der netop er blevet dumpet af sin kæreste, og som følge deraf lider han af søvnløshed. Derfor begynder han at arbejde i et døgn-supermarked, hvor han møder en række spøjse personer, der har hver deres metode til at komme igennem en ulideligt kedelig 8 timers vagt.
Da frøken Pettigrew atter en gang bliver fyret, beslutter hun at søge stillingen som personlig assistent for showbiz-starletten Delysia Lafosse. Pludselig bliver Pettigrew en del af en glamourøs verden. Denne verden er dybt fascinerende, men den har også sine helt egne regler. Pettigrew hjælper Lafosse med at få styr på livet og kærligheden, og får undervejs også tid til at forelske sig.
Texas. Den energiske, men naive Dignan drømmer om at lave tyverier og overtaler sine to venner Anthony og Bob til at være med. Efter en vellykket røveri mod en lille boghandel tager de ud på et hotel ved grænsen, hvor Anthony bliver forelsket i stuepigen Inez. Efter nogen tid tager de tre amatører videre for at udføre et job sammen med en af Dignans forbindelser, den tilsyneladende professionelle forbryder Mr. Henry.
Mitchie Torres er en begavet men usikker teenager, der får sit livs chance da hun kommer med på den attraktive Camp Rock – en sommerlejr for unge, ambitiøse artister. Med på lejren er også Shane Gray, en ung, vild og erfaren stjerne med et attitudeproblem, der modvilligt skal arbejde som gæstelærer hele sommeren. Ikke fordi han vil, men fordi han skal, ellers risikerer han at miste sin værdifulde pladekontrakt. Han finder ny inspiration da han hører Mitchie synge, men han kan ikke se hende. Han begynder at lede efter den mystiske stemme, samtidig med at Mitchie selv prøver at overvinde sin frygt for at stå i rampelyset. Uden at de ved det, kan de begge lære noget af hinanden, men vil skæbnen føre dem sammen? Se det nye stjerneskud Demi Lovato som Mitchie og Joe Jonas fra Jonas Brothers som Shane Gray i Camp Rock - en film propfyldt med suveræn musik, dans og supercool bonusmateriale, der får rockstjernen frem i enhver!
Rotten Roddy lever livet i luksus som kæledyr, indtil han ved et uheld bliver skyllet ud i toilettet og ned i byens kloakker. Roddy ender i Ratropolis, hvor underverdenens indbyggere holder til. Her møder han rotten Rita, der tager sig godt betalt for at hjælpe Roddy tilbage til overfladen. Undervejs lægger de to gnavere sig ud med den onde Tudse, der tilkalder den frygtede franske lejesoldat Le Frø. Skidt. Rigtig skidt.
Ingeniøren Ben Jahrvi har forladt sit firma, Nova Robotics, og bor nu i storbyen, hvor han sælger miniaturekopier af sin robot nr. 5 på gaden. Han bliver opdaget af en legetøjsfabrikant, der ønsker 1000 robotter leveret inden jul. For at nå den stramme deadline må Ben have hjælp af prototypen Johnny Five, hvis kunstige intelligens dog ikke er gearet til at modstå storbyens mange svindlere.
Efter deres odyssé over det amerikanske kontinent gør familien Griswold deres bedste for også at lægge det gamle Europa i ruiner. De lægger ud med at vælte Stonehenge, som fatter Clark kommer til at bakke sin lejebil ind i (rattet sidder jo i den forkerte side!). Resten af ruten går gennem Frankrig, Tyskland og Italien med slåskampe, tyveri og kidnapning til følge.
Cosimo sidder i fængsel, og da han kommer i besiddelse af den perfekte kupplan, via en af sine fængselskammerater, vil han gøre hvad som helst for at komme ud af fængslet! Den slags planer, og held i det hele taget, kommer jo ikke dumpende hver dag, især ikke for folk der kommer fra Collinwood, en udpræget arbejderby i Cleveland. Men for at kunne udføre planen, er Cosimo jo nødt til at komme ud af fængslet, og Rosalind, hans kæreste, får nu den fornemme opgave at finde en eller anden, der mod den nette sum af 15,000 dollars, vil tage skylden for forbrydelsen, og ikke mindst sidde straffen af, mens Cosimo går helt fri efter kuppet. Men sjovt nok er der ikke rigtig nogen der er villige til at tage straffen for Cosimo, men de kender tilfældigvis én der vil. Og hvis de får en bid af kagen, ja så fortæller de hvor han opholder sig...
I Kvik På Eventyr i London følger vi hvalpen Kvik, som ikke har det godt med bare at være en lille plettet hvalp blandt alle de andre. Han drømmer om at være noget særligt, præcis som hans store idol, den umådeligt populære tv-hund Tordenbrag. Da Kvik ved en fejltagelse bliver væk fra sin familie, havner han midt i en tv-optagelse med sin helt Tordenbrag. Pludselig er lille Kvik blevet idolets medhjælper i et svimlende og actionfyldt eventyr – i det virkelige liv! Imens lægger skurken Cruella en ond plan.
Den skurkagtige Cruella De Vil er besat af pels - frem for alt pelse fra dalmatiner-hvalpe. Denne bizarre smag falder ikke i god jord hos Cruellas designer Anita og hendes mand Robert. Det bliver ikke bedre af, at deres egne dalmatinere Pongo og Perle får et bedårende kuld hvalpe... Denne lykkelige familieforøgelse går selvfølgelig ikke Cruellas næse forbi. Hun gør alt for at overbevise Anita og Robert om at sælge hvalpene til hende. Da det mislykkes, beslutter Cruella sig for at stjæle dem. Nu starter hundehistoriens største redningsaktion. Se 101 lyslevende dalmatinere og en fantastisk Glenn Close, som den skurkagtige Cruella De Vil. Oplev et hæsblæsende eventyr, fyldt med humor og se en slutning, hvor Cruella får lige hvad hun fortjener.
Stiflers lillebror Matt, der som straf for sine skarnsstreger skal på den berygtede musiksommerlejr, hvor han bare laver endnu flere ulykker med skjulte kameraer og hotte lejr-ledere. Men da han falder for en af de andre deltagere, Elyse, får hans iver efter at undertrykke sine Stiffmeister-gener kæmpe konsekvenser. Jims far er tilbage som en excentrisk leder, der forsøger at hjælpe Stiflers lillebror på rette vej.
Vejret arter sig helt tosset i England, med faretruende omslag fra sommer til vinter og tilbage igen. Regeringen sætter den ulastelige agent John Steed og den smækre Emma Peel på sagen. Sporene peger mod den excentriske videnskabsmillionær De Wynter, der tilsyneladende har opfundet en himstregims, der kan kontrollere elementerne.