Josey Aimes forlader sin mand og flytter til det kolde, trøstesløse North Minnesota for at være tættere på sine forældre. Det er hårde tider, og Josey har svært ved at forsøge sig selv og sine børn ved at være frisør eller servitrice. Derfor søger hun job i den lokale mine, hvor hendes far allerede arbejder. Der er kun få kvinder ansat i minen, og de må finde sig i at blive mobbet og chikaneret dagligt. De mandlige ansatte behandler dem som skidt, og ledelsen lader som ingenting. Det vil Josey ikke finde sig i. Hun beslutter sig for at tage kampen op mod systemet, men hun møder en kold skulder fra sin far og fra resten af lokalsamfundet.

København, 1944. Modstands-makkerparret Flammen og Citronen likviderer danske stikkere. Efter ordre fra deres chef siger de ja til også at likvidere tyskere. Men da Flammen beordres til at henrette sin kæreste, den gådefulde kurér Ketty, kommer han i tvivl om de udstukne ordrer. Og hvem er Ketty egentlig? I kampen for landets frihed er zonerne grå, og det bliver mere og mere uklart, hvem der er frihedskæmper, og hvem der er terrorist.

Da en tarverlig tv-direktør tilbyder Wayne og Garth en fed kontrakt om at få udsendt deres sene kalbel-tv show på hans netværk, kan de to venner næppe tro deres lykke ("No Way". WAY!). Men de opdager hurtigt, at vejen fra kælderen til de store penge er brolagt med farer, fristelser og vilde party-muligheder. Kan Wayne vinde rockgudinden Cassandras hjerte? Vil Garth få lov at duske sin drømmesild i doughnut shoppen?

Familien Creed flytter på landet til idyl og ro, tror de. De lokale bonderøve kan nemlig godt lide at køre ræs på vejen ved siden af deres hus, og hvad værre er ligger der en yderst skummel kirkegård for kæledyr i baghaven. På kirkegården lurer onde magiske kræfter, der kan bringe folk tilbage fra de døde. Familien bliver fristet, da den yngste søn dør. Dumt.

Tilo kommer fra Indien og har svært ved at falde til i sit nye hjemland, Amerika. Som "krydderiernes herskerinde" skal hun nemlig følge en række strenge regler. Men da hun forelsker sig i en amerikansk mand, kommer Tilo i et dilemma. Tør hun vælge kærligheden, hvis hun dermed mister sin viden om krydderiernes magiske kræfter?

Teenagepigerne Tamsin og Mona, som begge bor i Yorkshire, er de diametrale modsætninger. Men da de to pigers veje krydser hinanden, opstår der en fascination og siden et venskab, der bliver mere og mere intimt.

Skuespilleren Jack Wyatt har brug for et hit for at få karrieren tilbage på rette spor. Han ser filmatiseringen af en populær tv-serie som sin chance. Den ukendte Isabel får den kvindelige hovedrolle og skal spille en heks, der bliver husmor. Situationen bliver indviklet, da de to skuespillere falder for hinanden, og det viser sig, at Isabel faktisk er en virkelig heks.