Løjtnant Dunbars heroiske indsats under borgerkrigen giver ham fribillet til selv at vælge tjenestested. Drevet af et ønske om at se "The frontier", inden den helt forsvinder, vælger han en post dybt inde i "Indianerlandet". Snart kommer han i kontakt med en Sioux indianerstamme, der er lige så ivrige efter at lære om de hvide, som han er efter at lære om dem.

Jacks forældre bliver dræbt i det vilde vesten, og den lille dreng bliver opfostret af indianere. Senere tager Jacks liv en række mærkværdige drejninger, hvor han blandt andet bliver revolvermand, gift med tre kvinder på samme tid og spejder for den forbryderiske generel Custer ved Little Big Horn.

Will Lockhart ankommer til Coronado, en afsidesliggende by i midten af ingenting. Snart bliver han viklet ind i komplicerede familiedramaer og gamle rivalrier, og ender i sigtekornet hos den lokale kvægbaron og hans farlige søn.

En indianerwestern så spændende, at man må holde på sin skalp. Pragtfulde slagsmål og vilde ridt. Skurken Santer begår sammen med Kiowa indianerne et bankrøveri, og man forsøger at skyde skylden på apache-høvdingen Winnetou. Denne får hjælp af en jæger fra El Paso, Old Shatterhand (Lex Barker). Santer begår et mord på apachernes medicinmand og får Old Shatterhand anklaget herfor, han tages til fange af apacherne og må kæmpe en kamp på liv og død med apachernes overhøvding.

Efter at have plyndret en mexikansk bank flygter Dad Longworth (Karl Malden) med pengene og lader Kid Rio (Marlon Brando) i stikken. Kid Rio tilbringer de næste 5 år i et mexikansk fængsel, og hævntørsten er stor, da han kommer ud. Han finder sin tidligere partner, som har stiftet familie og er blevet sherif i Californien. Mere kompliceret bliver det, da Kid forelsker sig i Dads steddatter. Marlon Brando spiller både hovedrollen og har instrueret Når mænd hader.

Canada, 1900-tallet. Farmeren Matt Calder bliver overfaldet og frarøvet sin hest af gambleren Harry Weston, mens Harrys kæreste Kay og Matts søn Mark ser på. Kay elsker Harry, men er imod vold og vælger at blive hos den sårede Matt for at mødes med Harry senere. Matt forfølger Harry på en tømmerflåde med Kay og Mark på slæb. Snart er regnskabet time er inden for rækkevidde, men kan Matt regne med at Kay ikke vil hjælpe sin tidligere mand?

En hensynsløs og sadistisk oliebaron (Anthony Steel i en rolle der ligger temmeligt langt fra hans forudgående screen-image) spiller indianere og nybyggere ud mod hinanden for at opnå sine mål, men heldigvis er Old Shatterhand og Winnetou klar i kulissen med en plan. Lyder det bekendt? Karin Dor er tilbage, endnu engang som en ung kvinde der bliver kidnappet af skurken og Terence Hill spiller en officer i hæren, der også bliver involveret i begivenhederne. Desuden medvirker Klaus Kinski som en ualmindelig ækel håndlanger for Steel. Den ejendommelige type Eddi Arent er Shatterhands underlige ven Lord Castlepool der konstant taler i vers. Ganske underholdende film der leverer varen uden de store problemer. Trivia: Rialto Film var involveret i disse enormt populære produktioner, hvilket man kan forvisse sig om ved at kigge efter Preben Philipsen på credits.

Sherif MacKenna kender vejen til den legendariske Cañon Del Oro, dalen af guld. Den lovløse Colorado og hans mænd tager MacKenna til fange og tvinger ham til at vise vej. Men Colorado er ikke den eneste, der tænder på guld. Pæne mænd fra byen, en dommerdatter og en kirkens mand, apacher på krigsstien og selve kavaleriet er besat af tanken om dalen, der ifølge legenden er dækket af det pureste guld.

Den danske emigrant Jon har ventet i årevis på at få sin kone og søn til USA. Da det endelig sker, bliver de udsat for en forfærdelig forbrydelse. I sorg og afmagt slår Jon gerningsmanden ihjel. En hævn, der slipper brutale kræfter løs. Gerningsmandens bror er den nådesløse Delarue, som terroriserer byen Black Creek og ikke skyr nogen midler for at hævne sin bror. Forrådt og udstødt af lokalsamfundet må Jon forvandle sig fra fredelig nybygger til frygtløs kriger for at frelse byen og finde fred.

Det vilde vesten et sted i 1870'erne. Den energiske, friske nybygger Samuel Alabaster er på en rejse tværs over USA for at finde sit livs kærlighed, Penelope. Med sig har han en falleret præst, der på ingen måde har samme entusiasme for missionen. Efterhånden som rejsen skrider frem, får præsten hele historien om Samuel og Penelope, og det bliver mere og mere tydeligt, at denne rejse muligvis ikke får den jubelglade lykkelige slutning, som Samuel forventer.