Under Anden Verdenskrig flygter den unge jøde Shosanna til Paris efter at have set sin familie blive henrettet af naziobersten Landa. Samtidig samler den hårdkogte løjtnant Aldo Raine en gruppe jødisk-amerikanske soldater, der skal føre guerillakrig mod nazisterne i Europa. Det bringer dem til sidst til Paris, hvor Shosanna er blevet biografejer med egne planer om hævn mod Landa, Hitler og resten af nazislænget.

Major John Smith skal sammen med seks udvalgte tiltvinge sig adgang til tyskernes uindtagelige Ørneborg i de bayerske alper. Her holdes en højtstående allieret officer fangen. Da to af Smith's mænd myrdes, tyder alt på, at der er en forræder med på holdet. Det lykkes Smith og en af mændene at trænge ind i Ørneborgen, men deres mission er mere kompliceret, end den ser ud til.

En gruppe tyske soldater har krigslykke i ryggen og lever i fast overbevisning og deres egen overlegenhed og menneskelighed. Men da de bliver sendt til Stalingrad for at kæmpe for Sortehavets olie forsvinder begge dele i byens rygende ruiner, hvor krigens viser sig fra sin mest meningsløse og usammenhængende side.

D-dag er vel overstået, og de amerikanske tropper har situationen under kontrol. Menig Kelly fanger en tysk major, der afslører, at guld til en værdi af 16 millioner dollars befinder sig i en fransk bank bag fjendens linier. Under en tre dages orlov samler Kelly en lille gruppe af bindegale, men hårdføre soldater, der alle er fast besluttet på at få fingrene i de mange dejlige guldbarrer.

I 1941 er Japan og USA i konflikt. Det japanske militær planlægger et overraskelsesangreb på den amerikanske flåde ved Pearl Harbor. Det lykkes de amerikanske kodeknusere at dechifrere nogle af de interne japanske meddelelser. Men efterretningstjenesten kan ikke overbevise hærledelsen om, at der er et japansk angreb under opsejling.

Rich Richardson er den sammenbidte, hårdtarbejdende ubådsofficer med et eneste mål: at finde og ødelægge den japanske destroyer, han tror, sænkede hans forrige skib. Da han får kommandoen over en ny ubåd, kører Richardson sine mænd så hårdt, at de næsten begår mytteri, idet han ubarmhjertigt vil træne dem til at være rustede til de forestående kampe.

I 1942 bliver en rulle mikrofilm smuglet ud fra tungtvandsanlægget i Telemarken i det tyskbesatte Norge. Filmen antyder, at nazisterne kan være tæt på at udvikle verdens første atombombe. Projektet må stoppes, og med livet som indsats får en lille gruppe norske modstandsfolk til opgave at sabotere anlægget.

I 1943 udtænker den tyske efterretningstjeneste en plan om at kidnappe Winston Churchill, der skal tilbringe en weekend i en landsby i det østlige England. Faldskærmssoldaten Kurt Steiner sættes i spidsen for operationen.

Gilda Bessé deler sin lejlighed i Paris med en irsk skolelærer, Guy Malyon, og Mia, en flygtning fra Spanien. Da verden står over for en ny krig, går de hver til sit. Gilda vælger at satse på sin karriere som fotograf, og Guy og Mia beslutter sig for at kaste sig ud i kampen mod fascismen. Deres venskab synes at være uigenkaldeligt forbi - men deres veje krydses igen.

I januar 1945 lægger det tyske passagerskib M/S Gustloff fra kaj i Gotenhafen i Tyskland. Trods hans mangel på erfaring er den unge kaptajn Hellmuth Kehding blevet tildelt kommandoen om bord på skibet, der fungerer som hospitalsskib for sårede soldater og - på netop denne rejse - som tilflugtssted for knap 9.000 tyskere på flugt fra den sovjetiske hær. Blandt de ombordværende er Lilli Simoneit, hendes 16-årige søn Kalli og den højgravide Marianne, der ligesom de tusindvis af andre passagerer håber, at skibet bliver deres redning fra Anden Verdenskrigs rædsler. Men kort efter at have forladt havnen rammes skibet af russiske torpedoer, og M/S Gustloff synker inden for en time.