Portræt af Jake LaMotta, der begynder som håbefuld bokser i 1940ernes Bronx og ender som afdanket natklubejer i Californien. Den unge Jake er talentfuld og ambitiøs. Men uden for ringen har han svært ved at styre sit temperament, og det går især ud over hans kæreste Vicki og broderen Joey. Efter stadig sjældnere boksesejre er der kun jalousi og paranoia.

I det ældgamle ægypten adopterer faraoen spædbarnet Moses, der senere opdager, at han i virkeligheden er jøde. Moses beslutter at lede jøderne til frihed i Kanaans land på trods af sin bror Ramses hårdhændede forsøg på at stoppe dem. Senere drager Moses alene til Sinai-bjerget hvor han modtager de ti bud som leveregler for sit folk.

Pigen med paraplyerne er en bittersød musicalklassiker, som har rørt mange romantiske hjerter, lige siden den havde premiere i 1964. Catherine Deneuve fik sit gennembrud i hovedrollen som den unge forelskede Genevieve. Hendes hjertes udkårne er den unge mekaniker Guy, der drømmer om at få sin egen benzinstation. Men Guy bliver indkaldt til krigen i Algeriet, og Genevieve opdager, hun er gravid. Hun tvinges nu til at beslutte sig for, om hun vil vente i det uvisse på sin elskede, eller om hun skal tage imod et ægteskabstilbud fra en velhavende diamanthandler.