Iskolde Madam M er hjernen bag en skole for kvindelige lejemordere. Forførende unge kvinder kidnappes og gennemgår seks års intensiv kampsportstræning og seksuel uddannelse, der forvandler dem til uimodståelige dræbermaskiner, der kan begå sig over alt og slå ihjel med alt.... Hendes 40 ´elever´ er nu klar til den afsluttende eksamen. Pludselig flænger skudsalver mørket på sovesalen. Ordren brøler gennem megafonen: dræb pigen ved siden af dig og slæb liget udenfor! Kun tre overlever massakren. Tre færdiguddannede elitemordere. På de næste missioner overstiger pigerne alle forventninger. Deres mandlige ofre dør uventet, sitrende i seksuel ekstase. Men CIA har fået færten og sat deres bedste agenter på elimineringen. Slutspillet er i gang…

Samantha er lærerinde og ramt af hukommelsestab. Hun har en fortid som lejemorder for CIA, men står nu selv øverst på organisationens dødsliste. I et desperat forsøg på at finde sin identitet, før hun indhentes af fortiden, får hun hjælp af Mitch – en snusket ekspolitimand. De to jagtes som vildt i en stadig vanvittigere jagt, indtil alt eksploderer i et brændende inferno...

Kungfu-legenden Donnie Yen spiller hovedrollen som hemmelig agent i efterretningstjenesten 14 Blades ved kejserens hof. Han bliver forrådt af sine kolleger og må nu gå imod landets mest dødbringende lejemorder for at genvinde tronen til kejseren.

Ex-soldaten Chris vender tilbage til sin fødeby efter 8 år i tjenesten, men alt er ikke, som det plejer at være. Byens levebrød - et stort savværk - er blevet lukket, og det hotteste sted er nu et casino, styret med hård hånd af Jay, en af Chris’ gamle bekendte. Jay styrer faktisk alt i byen fra sheriffen til narkohandlerne til hans sindssyge bøller, der banker alle, der ikke makker ret. Men Chris er ikke sådan en type, der finder sig i hvad som helst. Han sætter sig for at give de slemme banditter en lærestreg og at få sin elskede by på fode igen...

Neil Shaw leder en FN-specialgruppe, der er så hemmelig, at ingen officielle kilder kender til dens eksistens. Shaws chef er den kyniske sikkerhedschef Eleanor Hooks, som står i direkte kontakt med FN’s canadiske generalsekretær, Douglas Thomas. Da en flok kinesiske flygtninge findes myrdet i en container i New Yorks havn, bliver det startskuddet til en bizar og mystisk kæde af hændelser, som fører frem til snigmordet på Kina’s FN-ambassadør for derigennem at kompromittere FN-institutionen og forpurre et historisk topmøde med Kinas ledere. Da Shaw bliver beskyldt for mordet, må han ene mand opklare mysteriet og rense sit navn. Den eneste han kan stole på, er den smukke FN-tolk Julia og situationen kompliceres af, at den garvede strømer Cappella iværksætter sin egen efterforskning af begivenhederne.

Mød Cody Banks, en teenager der har styr på sit skateboard, men har det sværere med det pigerne. Cody er hemmelig agent for CIA og hans evner bliver sat på en hård prøve, da han skal infiltrere kredsen omkring Dr. Conners, der er ved at udvikle et farligt våben til forbrydersyndikatet ERIS. Bedste vinkel til at komme tæt på Dr. Conners er hans smukke datter, Natalie.