Katja's verden styrter i grus, da hendes mand og seksårige søn omkommer under et bombeattentat. Efterhånden står det klart, at gerningsmændene er et nynazistisk ægtepar, men retssagen mod de to falder ikke ud, som Katja håber. Sønderknust beslutter den unge kvinde at tage sagen i sin egen hånd. 'Ud af intet' modtog en Golden Globe for bedste ikke-engelsksprogede film, mens Diane Kruger fik Cannes-festivalens pris for bedste kvindelige skuespiller.

Vietnam-veteranen Majestyk har grundlagt en melonfarm, men mafiosoen Renda ødelægger hans høst. Majestyk bliver rasende, og nu er der optræk til hævn.

Den danske emigrant Jon har ventet i årevis på at få sin kone og søn til USA. Da det endelig sker, bliver de udsat for en forfærdelig forbrydelse. I sorg og afmagt slår Jon gerningsmanden ihjel. En hævn, der slipper brutale kræfter løs. Gerningsmandens bror er den nådesløse Delarue, som terroriserer byen Black Creek og ikke skyr nogen midler for at hævne sin bror. Forrådt og udstødt af lokalsamfundet må Jon forvandle sig fra fredelig nybygger til frygtløs kriger for at frelse byen og finde fred.

Nu er Aladdin og hans venner tilbage i et helt nyt og spændende eventyr. Aladdin er lige modig, aben Abu lige fræk, Jafar lige ondskabsfuld - og vigtigst af alt: Ånden Genie er lige så fuldstændig skør som altid. Alt ånder fred og idyl på sultanens slot i byen Agrabah. Jafar er spærret inde i lampen, som er gravet ned i ørkenen. Men vores venner aner intet om, at Jafar og papegøjen Jago faktisk er ved at planlægge en frygtelig hævn; de vil tage magten over Agrabah! Og pludselig en mørk aften finder en lille tyv en mystisk nattesort fortryllet lampe...

Sara og hendes familie har altid fulgt Jehovas bud til punkt og prikke. Sammen med sine forældre og søskende har Sara stemt dørklokker og prædiket om dommedag og evig frelse for Jehovas udvalgte. Men pludselig slår lynet ned, da hun forelsker sig i den lidt ældre, ikke troende, Teis. Kærligheden placerer Sara overfor sit livs sværeste valg. I hemmelighed mødes de to, og mens kærligheden blomstrer, må Sara kæmpe en indre kamp med sin samvittighed, tro og lidenskaber. Inden længe er hun tvunget til at træffe et valg mellem to verdener.

Chuck Norris er i vanlig form i denne action-film fra en tid, hvor man endnu kunne spinde underholdning på koldkrigstemaet mellem øst og vest. En gruppe lejesoldater anført af en sovjetisk agent ved navn Rostov angriber og fanger USA på det forkerte ben, og naturligvis kan kun én mand standse de invaderende tropper: pensioneret agent og mester i kampsport Matt Hunter. Snart går Hunter til kvalificeret guerilla-modstand mod den aggressive fjende.

Paul Kersey er tilbage i Los Angeles, hvor han for første gang i lange tider er begyndt at føre et forholdsvis normalt liv sammen med sin nye kæreste, reporteren Karen Sheldon. Men der bliver også denne gang vendt op og ned på Kerseys tilværelse, da Karens datter Erica dør efter at have indtaget en overdosis kokain. Kersey opsporer den pusher, der har solgt Erica kokainen, og dræber ham. Kort efter opsøges han af rigmanden White, der selv har mistet en datter på samme måde. Han har indsamlet oplysningerne om narkobagmændene i Los Angeles, og nu opfordrer han Kersey til at udslette dem. Kersey slår til...

Caroline og Sarah har ikke set hinanden i flere år. De blev uvenner da Sarah alligevel ikke ville donere sin nyre til Caroline. Da Carolines kæreste er hende utro beslutter hun sig for at forlade ham. Hun flytter ind hos Sarah der blevet et meget checket liv. Snart forsøger Caroline ligeledes at leve checket. Forholdet mellem Caroline og Sarah er stadig anstreng og efterhånden går det så skævt at Sarah smider Caroline ud. Søstrene indser dog hurtig at de stadig har en del glæde af hinanden.