Året er 1935, og Paul Edgecomb er chef for dødsgangen, kaldet Den grønne mil, i Cold Mountain fængslet i Louisiana. Trods stedets grumme formål drives det af Edgecomb og hans folk med både værdighed og humanisme. Der er blot en enkelt slange i dette "Paradis", nemlig den lille, lede sadist Percy Wetmore, der har fået job som vagt på dødsgangen takket være det forhold, at han er nevø af guvernørens kone. En dag ankommer den enfoldige, sorte kæmpe John Coffey til fængslet, dødsdømt for mordet på to små hvide piger. Edgecomb opdager så småt, at denne blide kæmpe er en clairvoyant healer, der gerne bruger sine mirakuløse evner i det godes tjeneste. Sammen med det forhold, at han nu også ved, at Coffey er uskyldigt dømt, sætter det Edgecomb i et alvorligt moralsk dilemma over at skulle eksekvere dødsdommen.

Hu heil, hvor det går, når Charles Chaplin skyder med skarpt! Resultatet er en berømt klassiker, som i år 2000 blev stemt ind på det amerikanske filminstituts Top 100 over amerikanske komedier. USA deltog endnu ikke i anden verdenskrig, da Chaplin vendte sit humoristiske arsenal mod Der Führer ved at spille rollen som henholdsvis den Hitler-lignende Adenoid Hynkel og en jødisk barber, som ligner nazien på en prik. Det myldrer af ordspil, sjove visuelle effekter og falde på halen-komedie, når Chaplin spidder fascismen og afbalancerer sit angreb med intense scener fra en ghetto, hvor tyske Sturmtruppen spreder rædsel. Blandt de uforglemmelige scener er Hynkels fjollede dans med en globus, en flugt, som foregår på hovedet, og Hynkel og en Mussolini-lignende Jack Oakie i et vanvittigt kapløb om at få deres barberstol pumpet højst op. Stor komik møder stor filmkunst i Diktatoren.

I 1916 tvinges den franske oberst Dax til at sende sit regiment i kamp for at erobre det tysk besatte Ant Hill. Et angreb, der er umuligt og medfører store tab og afslører korruption og magtmisbrug hos de øverstbefalende.

En gruppe franske soldater med forskellig baggrund havner under 1. verdenskrig som tysk bevogtede krigsfanger. Selvom de blive behandlet relativt pænt, emmer ønsket om flugt og frihed. I ventetiden kan de ligeså godt forsøge at få det bedste ud af det, og humøret holdes højt med gags, vaudevilles og glimt i øjet.

Det vises i mesterfotografen Gregg Tolands dybe, intense sort-hvide billeder den stille resignation og desperation, der herskede under depressionen, hvor millioner af amerikanere fik revet hele deres fundament bort under dem uden mulighed for at forstå, hvem eller hvad, der var skyld i ulykkerne. Efter at have udstået sin straf for manddrab løslades John Joad. Han pakker familien og sine få ejendele og begynder rejsen til det forjættede Californien, men vejen til det forjættede land er brolagt med utallige knuste skæbner.

En gruppe tyske drenge lader sig rive med at stemningen i starten af 1. Verdenskrig og melder sig frivilligt. Til deres overraskelse er der intet heroisk ved krigen, kun lidelse, død og mudder overalt. Tilbage er kun kampen for ikke at blive skudt og samtidig forblive et menneske. Baseret på Erich Maria Remarques roman af samme navn.

Den russiske poet og læge Yury Zhivago gifter sig med overklasseløget Tonya, men har alligevel en affære med Lara. Da den russiske revolution bryder ud bliver den lille trekant brudt. Lara falder i klørerne på hensynsløse Komarovsky, mens Zhivago kæmper for sin families eksistens.

USA, begyndelsen af 1900-tallet. Bankmanden Alonzo Smith planlægger er flytte hele sin familie fra St. Louis i sydstaterne til New York, fordi han har fået et nyt job. De fire døtre er imidlertid stærke modstandere af dette, da St. Louis med den forestående verdensudstilling står for at blive verdens centrum. Esther er desuden blevet forelsket i nabodrengen John Truett.

I 1930'erne får rygter om en gigantisk menneskeabe kaldet King Kong en gruppe forskere med smag for eventyr til at udforske isoleret ø ved Sumatra. Øen viser sig at være beboet af både en enorm abe og flere fortidsdyr. Forskerne beslutter sig for at indfange Kong og bringe ham hjem til New York. Men den mægtige King Kong er ikke sådan lige at lægge i lænker.

Alene på sommerferie bliver Leda fascineret af en ung mor og hendes datter. Hun betragter dem på stranden og bliver berørt af deres stærke relation og deres larmende og truende familie, samtidig med at hun bliver overvældet af minder om frygt og forvirring fra den intense tid, hvor hendes egne børn var små.