Walt Kowalski er en pensioneret Ford-arbejder, der bruger sin tid på at reparere sit hus og på sit kæreste eje, en Gran Torino fra 1972. Walt er racist og bestemt ikke begejstret for asiaterne i nabolaget, som han holder sig langt væk fra. Men da Walt forhindrer, at nabodrengen stjæler bilen, bliver han tvunget til nærkontakt. Thaos mor insisterer nemlig på, at drengen skal arbejde hos Walt for at råde bod på sin gerning.
En irsk familie bestående af Johnny og Sarah og deres to døtre kommer til New York i starten af 80'erne med håbet om en bedre fremtid. Men livet i USA er ikke så nemt. Filmen følger denne familie, mens de prøver at komme sig over tabet af deres 5-årige søn, og mens de prøver at finde sig til rette i deres nye liv, der ikke helt er faldet ud, som de håbede på... Jim Sheridan, der stod bag My Left Foot og In the Name of the Father, har instrueret.
Walter Vales liv er gået i stå. Hverken undervisning eller skriverierne giver samme glæde som tidligere, og livet snegler sig af sted. Det ændrer sig, da Vale aflægger et sjældent besøg i sin lejlighed i New York. To indvandrere er nemlig meget overraskende flyttet ind. De er blevet ofre for svindel, og modstræbende begynder Walter at hjælpe dem. Det bliver starten på nye venskaber og kulør på livet.
En ung mand vækker uro hos sin familie, da han bliver forelsket i en irsk skolelærer.
Jess er af indisk familie, og hendes mor er stolt af at kunne lære sin datter om indisk madlavning, og hvad der ellers skal forberede hende på et forhåbentligt ikke for fjernt bryllup. Lidet aner mor, at Jess' billede på væggen af David Beckham ikke er romantisk, men nærer hendes drøm om at blive professionel fodboldspiller. Hendes boldøje opdages af Jules, som er spiller og introducerer hende til træneren Joe. Og mens karrieren sætter af, og mor koger, kommer romantikken alligevel ind i historien.