Ranchejeren Taw Jackson, er fast besluttet på at snuppe en jernbeklædt diligence, som tilhører en kvægbaron, der for år tilbage stjal hans formue og plettede hans gode ry. Til at udføre røveriet samler Jackson en gruppe, der indbefatter en gammel mand, en halvcivilseret indianer, en ung drukkenbolt og en selvsikker revolvermand.
Da hans far dør, afreagerer menig soldat Franklin Bean (Charlie Sheen) ved i en brandert at slå en militærbetjent ned. Som straf for dårlig opførsel skal han afsone 90 dage i et militærfængsel, hvor hans disciplinære vanskeligheder for alvor kommer i konflikt med lejrens sergent, Otis McKinney (Martin Sheen). For at give Franklin en ordentlig lærestreg, bliver han som eneste hvide mand smidt ind i en barak forbeholdt sorte, ledet af Stokes (Laurence Fishburne). I starten er afroamerikanerne ikke særlig vilde med den blege Bean, men efterhånden bliver de forenet i kampen mod den usædvanlig usympatiske sergent Otis V. McKinney, der hader rekrutter i almindelighed og sorte i særdeleshed.
En psykopatisk seriemorder er løs i New Yorks bøsseklubber, hvor han tager livet af sine ofre med bestialske S/M-metoder. For at efterforske sagen må politimanden Steve Burns arbejde under dække som læderklædt homoseksuel og lære at begå sig i det benhårde undergrundsmiljø.
Tre politimænd arbejder i samme distrikt i Brooklyn, men de kender ikke hinanden. Eddie Dugan er en uge fra pensionen, men har set så meget kriminalitet og armod, at han drikker og er blevet desillusioneret. Tango har været undercover så længe, at han er kommet i tvivl om, hvorvidt hans loyalitet er hos kollegerne eller hos hans ven, narkohandleren Caz. Og narkobetjenten Sal kæmper med fristelsen for at score nogle af de narkopenge, der kunne sikre hans familie et bedre liv. Da politiet sætter ind mod et berygtet boligområde, hvor der bliver handlet masser af stoffer, ryger de alle tre ind i en usund spiral af vold og korruption.