Man siger, at konkurrence er sundt, men for de to tryllekunstnere Robert Angie og Alfred Borden har det taget overhånd. Fra de mødtes som helt unge, har de konkurreret om at være den bedste, og det har udviklet sig til en intens og altomsluttende besættelse, som bryder ud i lys lue, da Alfred præsenterer det mest mystiske og fascinerende trick nogensinde.

Joker, Animal Mother, Gomer, Eightball, Cowboy og de andre havner i et helvede af en træningslejr, hvor de bliver tværet flade af den skrigende eksercits-instruktør, der betragter de vordende dræbermaskiner som padder, mider eller noget endnu lavere. Handlingen er grum, historien er nådesløs, dialogen er krydret med ætsende humor. Fra basistræningens helvede til mareridtet i Hue i Vietnam står Full Metal Jacket som et filmhistorisk hovedværk.

Løjtnant Dunbars heroiske indsats under borgerkrigen giver ham fribillet til selv at vælge tjenestested. Drevet af et ønske om at se "The frontier", inden den helt forsvinder, vælger han en post dybt inde i "Indianerlandet". Snart kommer han i kontakt med en Sioux indianerstamme, der er lige så ivrige efter at lære om de hvide, som han er efter at lære om dem.

En gruppe franske soldater med forskellig baggrund havner under 1. verdenskrig som tysk bevogtede krigsfanger. Selvom de blive behandlet relativt pænt, emmer ønsket om flugt og frihed. I ventetiden kan de ligeså godt forsøge at få det bedste ud af det, og humøret holdes højt med gags, vaudevilles og glimt i øjet.

Med sin næsten timelange balscene fik Luchino Viscontis Leoparden sin plads blandt filmhistoriens absolutte mesterværker. Dette er den pragtfulde skildring af et smuldrende adelsdynasti i 1860'ernes Sicilien, hvor Hollywood-stjernen Burt Lancaster helt uventet fik hovedrollen. Filmen blev en af sin tids dyreste produktioner, vandt Guldpalmen i Cannes og har inspireret filmskabere i et halvt århundrede. Francis Ford Coppolas bryllupsscene i The Godfather er som et direkte ekko fra Viscontis Leoparden, som her præsenteres i den remasterede originalversion.

Nathan Algren er krigsveteran fra den amerikanske borgerkrig. Han tager til Japan for at lære kejser Meijis tropper at bruge skydevåben i kampen mod landets sidste samurai. Men Algren bliver taget til fange af samuraien og ændrer livssyn, da han møder samuraiernes ældgamle traditioner og deres æreskodeks.

Den indadvendte Jules og den erfarne Jim bliver bedste venner i mellemkrigstiden, hvor de begge forelsker sig i den overjordisk skønne Catherine. Jim lader galant Jules gifte sig med Catherine, men den lidenskabelige Catherine trives med usikkerheden og med flere tilbedere, så de tre indleder et trekantdrama, hvor generøsiteten bliver forudsætning for såvel venskab som kærlighed.

Den unge engelske digter Christian ankommer i 1899 til Paris og forelsker sig stormende i en af natklubben Moulin Rouge's kurtisaner, den smukke Satine. Hun efterstræbes også af natklubejeren Hertugen. Mod alle odds forsøger Satine og Christian at blive sammen, men en kraft, som ikke engang kærlighed kan overvinde, truer Satine.

Handlingen strækker sig over 200 år og starter i vor tid på et hotel i San Francisco, hvor vampyren Louis fortæller den unge reporter om sit liv som vampyr. Louis levede for en tid af rotteblod for at slippe for skyldfølelsen ved at tage menneskeliv – men da en lille pige en aften kaster sig i hans arme – kan han ikke længere styre sin blodtørst. Den beregnende Lestat opdager det og gør pigen til vampyr uden at vide, hvilke katastrofale konsekvenser det vil få for ham selv. En ypperlig billedfortælling, som underholder og forfører sin tilskuer i to timer, er denne forrygende flotte filmatisering af kultforfatteren Anne Rices succesroman "En Vampyrs Bekendelser".

USA's præsident bliver involveret i en sexskandale, og med 11 dage til præsidentvalget udbryder der total panik blandt præsidentens rådgivere. Conrad Brean er manden, der skal finde en måde at aflede offentlighedens opmærksomhed på. Han henvender sig til den højtflyvende Hollywood-producer Stanley Motss. De beslutter sammen at skabe en kunstig 'krig'.

Riget i midten regeres af den mest flamboyante kejserfamilie, verden har set. I dybeste hemmelighed har kejserinden kastet sig ud i en affære med sin stedsøn. Og da kejseren vender uventet hjem, finder han sin hustu i en tilstand af psykotisk besættelse. Intrigerne blomstrer i det sagnomspundne kejserpalads, og imens er tusindvis af guldklædte krigere på vej mod byen.

Vietnamkrigen er forbi. Den tidligere Green Beret, Rambo, sidder i fængsel. Men Oberst Trautman henter ham ud, fordi han skal bruge sin bedste mand til en farlig, hemmelig mission. Rambo skal lede efter amerikanske krigsfanger og befri dem, men hans overlevelsesevner bliver sat på en hård prøve. Dordi han ikke lytter til sine overordnede, mener hans egne folk, at de kan undvære ham. Rambo er ude på egen hånd. Kun bevæbnet med kniv, bue og pil træder han ind mod fjenden, der er udrustet med de mest moderne våben....

Jack Sommersby vender efter seks års krigsfangenskab tilbage til den forarmede landsby Vine Hill. Hans kone Laurel kan nærmest ikke genkende sin egen mand, der har forandret sig fuldstændig. Sommersby, der tidligere drak og spillede kort, bliver en afholdt mand i landsbyen, og Laurel's skepsis manes i jorden. Men fortiden er ikke sådan at begrave.