Metropolis tegner en fremtid, hvor skellene mellem de forskellige klasser i samfundet er trukket skarpt op. Tænkerne bor højt oppe i højhusene, der udgør den flotte by. Arbejderne bor i katakomber under byen og må hver dag knokle i en stor fabrik under umenneskelige kår. Freder Fredersen er søn af en af Metropolis' ledere og ser en dag en smuk arbejderpige, Maria, som vinder hans hjerte. Han følger efter hende og ser, hvor forfærdeligt arbejderne har det. Freder prøver at overtaler sin far til at forbedre arbejdernes vilkår, og Maria fortæller arbejderne, at der en dag vil komme en mand, som både bruger sine hænder og sin hjerne, og han vil være hjertet. En gal professor laver en robot med Marias udseende, og der begynder at opstå revner i Metropolis' fine facade.
Den charmerende kaptajn Jack Sparrow er tilbage, og han har en blodsgæld han skal betale, da han har solgt sin sjæl til Davy Jones, kaptajnen på Den Flyvende Hollænder. Will Turner er blevet anklaget for at være pirat og Elizabeth Swann, er blevet spærret inde for at hjælpe Jack Sparrow med at flygte, og denne gang har Lord Beckett rigtig fået krammet på dem og gennem dem, vil han fange Jack Sparrow og selv få fingrene i den sagnomspundne Død Mands Kiste!
Sweeney Todd har meget at være bitter over. Han blev smidt i fængsel, selvom han var uskyldig, og han har mistet sin kone og datter. Da han bliver løsladt, slår han igen dørene op til sin barbershop, men nu er det en lidt anden behandling, som Todd tilbyder. Han har nemlig forvandlet sig til Den Djævelske Barber fra Fleet Street, der barbereer hovederne af sine kunder.
'The Lobster' foregår i en dystopisk fremtid, hvor det er ulovligt at være single. Enlige mennesker får 45 dage på et kurhotel, hvor de skal forsøge at finde sig en partner. Hvis det mislykkes, bliver de forvandlet til et dyr efter eget valg og får en ny chance for at finde en mage. Efter at være blevet forladt af sin kone tjekker den lavmælte David ind på hotellet sammen med sin bror, der er blevet til en hund. David har selv valgt hummeren, hvis det skulle ende galt. Under sit ophold forsøger han at navigere rundt i en absurd verden, der dikteres af ægtepar, og finder snart ud af, hvor langt man er villig til at gå for at finde kærligheden, før tiden rinder ud.
I en ikke så fjern fremtid har opfindelsen The Great Machine fået alle jordens maskiner til at gøre oprør mod menneskene, hvilket fører til, at hele jordens befolkning bliver udslettet. Men mens vores verden går til grunde, begynder en mission, der skal redde civilisationen. En videnskabsmand skaber 9 forskellige væsner og giver dem liv i de sidste dage af menneskeheden, så de kan leve videre efter apokalypsen. De 9 har hver deres unikke egenskaber og job at udføre, men #9 har nogle særlige evner og kommer til at spille en vigtig rolle i kampen for at bevare en civilisation...
Et zombie-angreb forårsager kaos i Harvardville Airport. Leon S. Kennedy og Claire Redfield, der bekæmpede den frygtindgydende Umbrella Corporation under tragedien i Raccoon City 7 år tidligere, er tilbage. I hæsblæsende, ægte Resident Evil-stil er de klar til at kæmpe mod en hævntørstig kriger, hvis familie blev dræbt i Raccoon City. Den dødelige G-virus slippes løs, og et nyt muteret monster kommer på krigsstien. Vil det lykkes Claire og Leon at destruere virussen, før historien gentager sig selv?
Storbritannien 2008. En dødelig virus, der allerede har udslettet hundredetusinde, hærger Skotland. I desperation isolerer den britiske regering hele det inficerede Skotland med en gigantisk mur, der forhindrer de smittede i at undslippe. 30 år senere, hvor alle ofrene er glemt og Skotland totalt udslettet for liv, bryder virussen på ny ud i London. Via satellitovervågning opdager regeringen, at der mod alle odds alligevel er tegn på liv i det sygdomshærgede område mod nord, hvilket må betyde, at der findes en antivirus. En operativ patrulje anført af Major Eden Sinclair, der var som lille pige var en af de overlevende, der blev reddet ud af landet før hun blev smittet, bliver sendt til Skotland for at finde den mulige antivirus.
I en forfalden og øde del af Detroit huser de forladte murstenshuse nu byens allermest farlige kriminelle. Undercover-betjenten Damien Collier (Paul Walker) har helliget sit arbejdsliv til at bekæmpe korruption. Ex-fangen Lino (David Belle) kæmper hver dag en kamp for at leve et ærligt liv på den rette side af loven. Deres veje krydses, da narkokongen Tremaine (RZA) kidnapper Linos kæreste, og de to modsætninger pludselig tvinges til at samarbejde for at forhindre, at hele byen eksploderer.
Hvis du har et problem, er Barb Wire løsningen. Hun bruger et hvilket som helst våben - inklusive sin krop - for at få, hvad hun vil, og hun står ikke tilbage for nogen mand. Ikke før den dag Axel Hood kommer til byen. Han er på hemmelig mission, og Barb er den eneste, der kan få ham ud af byen i live. Men vil hun hjælpe den mand, der engang forrådte hende?
Året er 2307. Jorden er blevet forvandlet til et frossent helvede og er stort set ubeboelig. De resterende mennesker har søgt tilflugt under jorden og har skabt nogle kunstige slaver, 'Humanoids', der er hårdføre nok til at kunne arbejde på overfladen. Da en af disse slaver stikker af og lægger af til at organisere alle Humanoids i et oprør mod menneskeheden, bliver et team af soldater sendt ud før at gøre det af med denne trussel, før det er for sent.