Buttercup er valgt som brud til Prins Humperdinck, men hun sørger stadigt over hendes sande kærlighed, som blev dræbt for år tilbage af piraten Roberts. Pludseligt bliver hun kidnappet af banditterne Vizzini, Fezzik og Montaya, men i deres hæle er også piraten Roberts, og efter dem alle er prinsen og hans håndlanger Grev Rugen, og alle har de deres egne mystiske motiver.

I århundreder har folk levet i tryghed for verdens fortrædeligheder bag den store mur. Men en dag lover ungersvenden Tristran sin hjertes udkårne at hente en falden stjerne til hende på den anden side af muren. Og det bliver starten på et af de helt store eventyr med troldmænd, helte og en gudinde fra det ydre rum.

Wendy fortæller sin to yngre søskende historier om den den mystiske figur Peter Pan, en dreng der aldrig blev voksen. En dag kommer Peter Pan flyvende ind i børnenes værelse og tager dem med til Never-Neverland. Her møder de tre børn den onde kaptajn Klo, der tager dem til fange, så de må reddes af Peter Pan.

Pigen Wendy Darling bor sammen med sine forældre og små brødre i det kyske edwardianske London. Wendy elsker at fortælle historier og tryllebinder sine brødre i timevis om den legendariske pirat Kaptajn Klo, som ikke frygter noget - udover lyden af et tikkende ur. Men Wendy har endnu en begejstret fan, der holder af hendes historier - drengen Peter Pan, der hver aften rejser fra sin elskede Ønskeø for at lytte til Wendy. Men Wendys forældre er ikke begejstrede for hendes historier, og hendes far har derfor forbudt hende at fortælle flere. I stedet skal hun forberede sig på at blive voksen! Wendy får dog lov til at fortælle sine historier én sidste gang, og netop den aften beslutter Peter Pan at tage Wendy og hendes brødre med på en eventyrlig og fantastisk rejse til Ønskeøen...

Unge Jim Hawkins bliver givet et skattekort af en gammel pirat, og rejser med det gode skib Hispaniola ud for at finde Kaptajn Flint's begravede skat. Hvad ingen ved er at besætningen er Flint's gamle mænd, og kokken Long John Silver er deres leder, og de mener at skatten er retmæssigt deres og de skyr ingen midler for at få fingrene i den.

Spøgelsesdoktoren James Harvey og hans datter Kat ankommer til det gamle hjemsøgte slot Whipstaff Manor. Den griske ejer Carrigan Crittendon, har hyret Dr Harvey til at fordrive slottes usynlige beboere: et venligt men ensomt spøgelse, Casper, hvis eneste ønske er at få en ven, og hans skandaløse onkler Stretch, Stinkie og Fatso (“Spøgelsestrioen”). Hvis planen lykkes, vil Carrigan og Dibs kunne få fingre i slottets sagnomspundne skat. I mellemtiden bliver Casper og Kat gode venner, men Spøgelsestrioen accepterer ikke “kød og blod” i deres hus…

"Mortal Kombat" er en mægtig kampsportskonkurrence som vil afgøre jordens skæbne. Menneskehedens tre repræsentanter, Liu Kang, Sonya Blade og Johnny Cage skal i en række kampe besejre den onde troldmand Shang Tung, og hans grusomme håndlangere Scorpio, Sub-Zero og det firearmede monster Prins Goro. Heltene får hjælp af tordenguden Lord Rayden.

Ejendomsmægleren Jim Evers (Eddie Murphy) tager sin familie med ud for at se på en gammel forfalden palæejendom, som han håber at kunne tjene et gigantisk salær på. Da de er ankommet, tvinger et forfærdeligt uvejr familien til at overnatte i huset sammen med den excentriske ejer Edward Gracey (Nathaniel Parker) og hans uhyggelige butler Ramsley (Terence Stamp). Det viser sig hurtigt, at huset vrimler med spøgelser og zombier – og desuden har Gracey en skræmmende stor interesse i Jims kone Sara (Marsha Thomason). For at redde Sara, må Jim og børnene kaste sig ud i en vild jagt på at finde mysteriets løsning og nøglen til forbandelsen. Men til gengæld begynder Jim at tro på spøgelseshuse... Rob Minkoff (Løvernes Konge, Stuart Little) har med Spøgelseshuset lavet en klassisk spøgelseshistorie, som både er uhyggelig og sjov.