Et kvindelig findes i en grøft i Gyunggi-provinsen i 1986. Hun er det første offer i en serie bestialske kvindemord. Det lokale politi arresterer en ung mand, som de lokker til at tilstå. Men detektiven Tae-yoon fra Seoul vil efterforske sagen ordentligt. Instruktøren af Parasite leger også her med genrer og sociale skel. Baseret på en sand historie.

Den godhjertede Elwood P. Dowds evige følgesvend er Harvey - en næsten to meter høj kanin, som kun han kan se. Elwoods besættelse af Harvey har spændt ben for hans søster, Veta Louises, planer om at få sin datter gift. Men da hun beslutter at få Elwood indlagt på et mentalhospital, sker der en morsom forveksling, og i stedet bliver hun selv indlagt. Det er nu op til Elwood at redde trådene ud ved hjælp af sin "indbildte" ven.

Han er sympatisk, sexet og han kan godt li' at sove længe. Du synes måske, at han lyder som den perfekte nabo, men før du inviterer Jerry ind til en godnatdrink, er der lige en ting du bør vide. Jerry foretrækker sin drink varm, rød og direkte fra halspulsåren! Kun den 17 år gamle Charley Brewster kender Jerrys blodige hemmelighed. Da Charley ikke kan overbevise nogen om sandheden, går han til gyserværten fra TV, Peter Vincent, der engang var kendt som "Den Store Vampyrdræber" fra filmene. Kan disse dødelige redde Charley og hans kæreste, Amy, fra den morderiske blodsugers dødbringende favntag?

Forretningsmanden Wendell Armbruster Jr. (Jack Lemmon) må tage til en italiensk ø for at hente sin afdøde far. Her møder han Pamela Piggott (Juliet Mills), der viser sig at være datter af faderens elskerinde. Og ligesom faderen forelskede sig i morderen, må junior efterhånden overgive sig til datteren. Men inden da er der lige en mængde tråde, der skal redes ud. Filmen vandt en Golden Globe og blev nomineret 6 gange.

I et volds- og korruptionsplaget New York er Abel Morales ved at opbygge et firma, der sælger fyringsolie. Abel har købt firmaet af sin kone Anna's gangsterfar, men selv om Abel er stærkt ambitiøs, er han også fast besluttet på at gøre tingene efter bogen. Det er lettere sagt end gjort, for snart begynder hans konkurrenter at overfalde hans chauffører og stjæle deres olie.

Kongen over komedier, Steve Martin, leverer en pragtpræstation som engageret brandmandschef, der lider af en lille - det vil sige temmelig stor - skavank: hans kæmpestore NÆSE! Selv kan han ikke se det morsomme i situationen, men det kan andre til gengæld. C.D. Bales (Martin) kæmper mod konstante næsevittigheder, en flok håbløse brandmænd og sin hemmelige forelskelse i astronomi-studerende Roxanne Kowalski (Daryl Hannah). Uheldigvis er hun forelsket i brandmanden Chris (Rick Rossovich), som er en flot fyr, men ikke videre snakkesalig - og da C.D. går med til at hjælpe Chris med at gøre kur til Roxanne, ender det med en lang række hændelser af komiske og romantiske uheld.

Mary og hendes søn Charles ligner almindelige mennesker, men i virkeligheden er de søvngængere, en slags blanding af varulve og vampyrer, hvis livret er jomfruer. Charles har planer om at sætte tænderne i den søde Tanya, men hun har mere ben i næsen end først antaget og sårer ham hårdt. Mary og søn beslutter at hævne sig grusomt.

Filmstjerneparret Gwen og Eddies seneste film står foran sin premiere. Men Gwen har fået en tumpet spansk elsker, og Eddie har fået et nervesammenbrud. Filmens pr-agent får sit hyr med at forene parterne for pressens skyld. Samtidig er Gwens søster, Kiki, ved at vokse ud af sin rolle som den trofaste hjælper, og den excentriske instruktør er den eneste, der har set den endelige udgave af filmen.

Viceadvokaten David Corelli har fået tildelt en bestialsk mordsag. En sag, der fører gennem magtens korridorer - helt ind til den californiske guvernørs kontor. Men det er også en sag, der bliver stadig mere personlig for den ambitiøse vicestatsadvokat. Det hjælper heller ikke at Corellis gode ven Matts sexede kone Trina er uden hæmninger og i stand til hvad som helst - måske endda mord.

Collegestudenten Alex Stillman er en selvsikker lykkejæger der drømmer om at blive medlem af pokerverdenens elite hvor milionerne venter. En dag får Tommy Vinson, en pokerlegende der har trukket sig tilbage, øjnene op for Alex. Tommy bestemmer sig for at sponsorere Alex, men kun hvis nybegynderen kan lære sig at holde følelserne i skak og spille klogt. Men med drømmene om rigdom inden for rækkevide er det lettere sagt end gjort...