Ferdinand Griffon lever et kedeligt liv i Paris, indtil han han møder den forføriske våbensmugler Marianne Renoir. De stikker af på en kærligheds- og dannelsesrejse igennem Frankrig - ned til et solbeskinnet Middelhav. Men kærligheden får katastrofale følger for både Ferdinand og Marianne.

Harry Block er en anset forfatter, som bruger sit eget privatliv som inspirationskilde til sine bøger. Men det som i en roman kan være underholdende, bliver let kompliceret i virkeligheden. Harry har haft tre eks-koner, et stort antal elskerinder og seks psykiatere. Nu står han pludselig alene med kun én ven - Larry. Og han skal giftes med Harrys kæreste.

Efter et manisk sammenbrud indlægges familiefaderen Cameron på hospitalet. Hans kone, Maggie, og deres to børn må forlade deres landejendom og flytte ind i en lille bylejlighed for at klare økonomien. Maggie melder sig til et universitetsstudium i håb om at kunne forsørge familien. Imens får Cameron ansvaret for børnene, og det bliver en hård, men lærerig omgang for den maniodepressive far.

Det aldrende bøssepar Ben og George bliver endelig gift efter 39 år sammen. Men deres ægteskabelige lykke kommer under svært pres, da George fyres fra sit arbejde som musiklærer. Situationen tvinger parret til at bo hver for sig hos deres respektive venner, mens de forsøger at sælge deres lejlighed og leder efter et billigere sted at bo.