Buttercup er valgt som brud til Prins Humperdinck, men hun sørger stadigt over hendes sande kærlighed, som blev dræbt for år tilbage af piraten Roberts. Pludseligt bliver hun kidnappet af banditterne Vizzini, Fezzik og Montaya, men i deres hæle er også piraten Roberts, og efter dem alle er prinsen og hans håndlanger Grev Rugen, og alle har de deres egne mystiske motiver.

Den østrigske ærkehertuginde Sophie arrangerer en tur til Bad Ischl som en "privat familieudflugt" i den hensigt at føre den østrigske kejser Franz Joseph sammen med sin fremtidige kone, prinsesse Helen af Bayern, og blive forlovet med hende. Ved et tilfælde møder Franz Joseph dog Helens lillesøster Sissi og forelsker sig i hende. Stik imod sin ambitiøse mors ønske lykkes det ham at blive gift med Sissi.

Kærlighedens veje er uransagelige og ikke altid lige praktiske. Det opdager en række meget forskellige londonere i tiden op til jul. Fra skoleknægten, der brænder varm på klassens kønneste pige, til den nyudnævnte premierminister, der falder pladask for sin unge assistent.

***Julehyggen har lagt sig over den ellers voldelige Deadpool. Derfor er dette en version af 2'eren uden blod og bandeord, så alle (næsten) alle kan se med! *** Marvels mest ublu og voldelige (anti)superhelt er tilbage i en omgang blodig ramasjang, der føles større end nogensinde før. Deadpool er blevet en garvet dræber, der rejser verden rundt for at fjerne kriminelle fra jordens overflade. Da en yngre mutant bliver truet af den kyniske, hyperfarlige og ikke mindst tidsrejsende skurk Cable, må Deadpool indse, at han ikke kan tage kampen op alene. Han sammensætter derfor et broget hold af outsider-mutanter til at indgå i sin X-Force. For at fange Cable må Deadpool gå på kompromis med sit ikke ubetydelige ego og lære at være en del af en familie. Men der bliver ikke sparket mindre røv af den grund.

Den nybagte brud Grace er lykkelig for at have fundet Alex Le Domas, som kommer fra en rig, prestigefyldt familie, på hvis gods deres bryllupsfest holdes. Hun siger derfor glædeligt ja, da hun bliver bedt om at deltage i familiens excentriske, traditionelle indvielsesleg, men stemningen tager en drastisk drejning, da det går op for Grace, at legen går ud på at kæmpe for livet, og alle deltager.

Ruprect Welser (Henry Hübchen) har kun tankerne på et større byggeprojekt, og det, sammen med andre frustrationer, får hans kone Johanna Welser (Jutta Speidel) til at gøre oprør! Hun dropper det store julearrangement, de skal til sammen - og tager i stedet på et eventyr ud i natten med taxachaufføren Ellie Pietschek (Gesine Cukrowski). Da Ellie indser, at Johanna ingen steder har at tage hen, lader hun hende sove hjemme i hendes lejlighed. Ellie er enlig mor og lever med sine to børn i en gammel lejlighed, der er truet af nedrydning og Johanna beslutter sig for at forsøge at hjælpe hende. De to kvinder er et umage par - men sammen kan de klare alt.

Den håbløse nisse Bernard drømmer om at blive opfinder. Men han er til grin blandt alle de andre nisser, fordi hans opfindelser altid mislykkes. En dag bliver Julemanden kidnappet, og Bernard får nu den perfekte mulighed for at vise sit værd. Han må redde Julemanden fra den onde Neville Baddington og hans onde mor Vera, der er fast besluttet på at afsløre Julemandens store hemmelighed: hvordan han leverer gaver over hele verden på blot en nat. Bernard ved, at Julemanden bruger et tidsrejse-instrument til at rejse tilbage i tiden, så han kan nå at lægge alle gaver klar til alle verdens børn inden de vågner. Bernard beslutter sig for at bruge tidsrejse-instrumentet til sin fordel, ved at rejse tilbage i tiden og forhindre kidnapningen af Julemanden, og derved redde julen.