En lun og hjertegribende film med Cher, Eric Stoltz og Sam Elliott i hovedrollerne. Til lyden af fed rockmusik ser vi - fra ryggen - teenager-drengen Rocky, som er i sit værelse. På væggene hænger Beatles og Springsteen-plakater, billeder af Harley Davidson motorcykler, et kort over Europa og andre typiske teenagerting. Da han ser sig selv i spejlet, ser vi, at hans ansigt er totalt misdannet. Hovedet er dobbelt så stort som normalt, og han har næsten ingen næse. Hans mor, Rusty, er en rigtig motorcykeldame, som ryger hash, hører høj rockmusik og holder vilde fester. Alligevel er hendes største mission i livet at sørge for sin søn. Og hun kæmper for ham med næb og klør. Rusty og Rocky kæmper i virkeligheden for hinanden, og de passer på hinanden på godt og ondt. Rocky kæmper blandt andet for, at hans mor skal falde til ro med Gar - en af hendes motorcykelvenner. Det mest normale Rocky kommer på en teenagertilværelse er, da han møder den blinde Diana.
Hvad gør man, når ens "forældre" er to meget tydelige bøsser, og man gerne vil giftes med datteren af en ultra-højreorienteret senator, der insisterer på at møde sin kommende svigerfamilie, inden han vil give sin velsignelse? Armand og kæresten Albert får virkelig problemer, da Armands søn vil giftes. Den tilkommende er nemlig datter af en konservativ senator, som aldrig vil kunne acceptere, at hans svigersøns far ejer en dragshow-natklub. Så for at kunne tage imod senatoren må Armand lave om på tingende.
Alfred Hitchock har iscenesat dette dejlige, komiske mysterie i New England. I hovedrollerne er John Forsythe, Academy Award-vinderen Edmund Gwenn, Mildred Natwick og lille Jerry Mathers. Derudover får Academy Award-vinderen Shirley MacLaine sin bemærkelsesværdige filmdebut. Så - hvem har dræbt Harry? Tjah! Han er død, og ingen har virkelighed noget imod det, men alle tror, at det er dem, der har gjort det.Efter adskillige opgravninger af liget, masser af humoristisk sans à la Hitchcock og kærlighedsaffærer hovedrollerne imellem, afsløres den rigtige dødsårsag, og Harry giver ingen dårlig samvittighed mere. Det er en dejlig historie og helt sikkert en anden slags film fra mesteren i spænding.
Robbie Hart er den lokale King of Showbizz, der ernærer sig ved at være bryllupssanger. På jobbet møder han den usikre servitrice Julia, der skal giftes med den storsnudede yuppie Glenn. Selv skal Robbie også giftes med Linda, som i allersidste øjeblik springer fra og kaster Robbie ud i dyb depression. I forsøg på at hjælpe, hyrer Julia Robbie som arrangements-konsulent og en slags stand-in ved hendes bryllupsforberedelser, og pludselig rammer Amors pile den hjælpsomme bryllupssanger. Men så dukker Linda op igen.
I 1947 lavede 20th Century Fox Miraklet på Manhattan, der skulle vise sig at blive den mest populære julefilm for generationer af amerikanere. Nu har John Hughes (bl.a. Alene Hjemme-filmene) produceret en moderne fortolkning af historien, der er nutidig, men alligevel stadig har bibeholdt den hjertevarme stemning. Den 6-årige Susan Walker bor alene med sin mor, Dorey, der er PR chef for stormagasinet Cole’s på Manhattan i New York. Lige før jul ansættes en rar ældre mand som julemand i stormagasinet. Hans skæg er ægte, men selv om Susan godt ved, at julemanden ikke eksisterer i virkeligheden, er der nu alligevel noget ved Mr. Kringle, der virker meget, meget anderledes… Richard Attenborough, Elizabeth Perkins, Dylan McDermott og Mara Wilson skal nok sørge for, at julestemningen vil brede sig overalt, hvor familier stadig er åbne for Miraklet på 34. gade
Baseballspilleren Montgomery Brewster er ikke er verdens smarteste fyr. Da han får tilbudt en arv på 300 millioner dollar, med en betingelse. Brewster skal nemlig først vise, at han kan bruge 30 millioner dollar på en måned uden han må hverken eje noget af værdi ved tidsfristens udløb eller afsløre årsagen til sin voldsomme ødselhed.
Langt ude på landet i Californien driver den græske immigrant Nick Papadakis (John Colicos) en lille café sammen med sin smukke og yngre kone Cora (Jessica Lange). Cora er træt af sine ægtemand og ville ønske, at hun kunne drive stedet alene. Da den charmerende laps Frank Chambers (Jack Nicholson) dukker op, starter de to en affære og lægger en plan for fremtiden - en fremtid uden Nick. Historien er filmet flere gange, dels i Hollywood, dels i andre lande.
Tom og Kate Baker er forældre til ikke færre end 12 børn i alle aldre. Da Tom får tilbudt et nyt job i en anden by, må hele familien pakke flyttekasserne. Børnene er dog ikke glade for at skulle flytte væk fra venner og kærester. Samtidig tager Kate på turne for at gøre reklame for sin nye bog, og pludselig må Tom både håndtere et krævende nyt job og en ikke mindre krævende børneflok.
Kate er en ambitiøs markedsanalytiker for et firma i New York og har ikke meget romantik i sit liv. En dag finder hendes ex-kæreste Stuart en portal til fortiden, og som følge af et eksperiment transporterer han sin tipoldefar fra 1867 frem til nutiden. Grev Leopold er en charmerende ungkarl, og Stuart beder Kate om at tage ham på sightseeing i det 21. århundrede. Imens vil han selv prøve at finde ud af, hvordan han sender sin forfader tilbage. Men Kate og Leopold bliver selvfølgelige hurtigt rigtig gode venner.
Den danske kronprins Edward er på flugt fra sine royale forpligtelser og under dække af at være en udvekslingsstudent, møder han den smukke, ambitiøse Paige på et universitet i Wisconsin. De forelsker sig hovedkulds, men da de afsløres af den sensationshungrende sladderpresse går realiteten op for Paige. Hun er nødt til at vælge imellem kærligheden til prinsen på den hvide hest, og sine egne livslange drømme og ambitioner. Er springet for stort for en almindelig, amerikansk pige, hvis hun skal flytte til det lille royale Danmark, komme i prinsesselære og leve med det evigt blitzende lys fra paparazziernes kameraer? Den dejlige Julia Stiles (Mona Lisa Smile, Save the Last Dance), beskrives som den kommende generations mest talentfulde skuespillerinde, og det beviser hun i sin rolle som Paige, der skal tage stilling til om hun vil være den kommende danske kronprinsesse….
John Berlin er en træt og udbrændt Los Angeles-strømer. Hans altopslugende besættelse af at fange mordere har ødelagt hans ægteskab og - ikke mindst - hans sjælefred. Berlin flytter derfor til en mindre by for at få styr på sin tilværelse - men bliver hurtigt rodet ind i en ny kompliceret mordsag. Under efterforskningen bliver han overbevist om, at der er tale om en massemorder - og at morderen vil slå til igen... En blind pige, Helena har mødt den mand, John mistænker, og hun er det eneste spor, John kan gå efter. Efterhånden som John stadig bliver mere involveret i sagen og forelsker sig i Helena, udvikler efterforskningen sig til et sandt mareridt, hvor alle kommer under mistanke - inklusiv ham selv!
Skilsmisseadvokaterne Audrey Woods og Daniel Rafferty er hinandens diametrale modsætninger. Audrey gør alt lige efter bogen, mens Daniel er en værre charmetrold, der kan dupere hvilken som helst jury. Det slår derfor gnister, når Audrey og Daniel tørner sammen i retssalen. Da de begge påtager sig en skilsmissesag i Irland, bliver deres forhold for alvor kompliceret. Efter en fugtig bytur vågner de nemlig op som mand og kone.
Lejemorderen Carter vender tilbage til Seattle for at deltage i sin brors begravelse. Det viser sig at brorens død var alt andet end naturlig, og iskolde Carter drager hærgende igennem underverdenen for at finde de ansvarlige og uddele retfærdighed på den hårde måde. Det bryder de lokale forbrydere sig ikke om, så de gør deres bedste for at stoppe ham.
To universitetsstuderende, en stivnakkede overklassefyr og en frisindet kunstnertype, forelsker sig i hinanden og beviser at modsætninger tiltrækkes. En romantisk komedie om den første forelskelse og de trængsler, det medfører.