Det vilde vesten, 1885. En ung advokat, Ransom Stoddard, bosætter sig i en nybyggerby. Her støder han sammen med revolvermanden Liberty Valance, men bliver reddet af barske, men hæderlige Doniphon. Da Valance udfordrer Stoddard til en duel, forventer alle, at advokaten er på vej til de evige græsmarker. Han vinder imidlertid, og så er vejen banet for et politisk karriere for den nye folkehelt.
Gary Cooper vandt en Oscar for sin fremragende præstation i rollen som sherif Will Kane i denne film, mange har kaldt den bedste western nogensinde. På selve dagen for sit bryllup erfarer Kane, at morderen Frank Miller, som Kane fik sat bag lås og slå, kommer til byen med middagstoget for at hævne sig på sheriffen. Ingen i den lille by vover at sætte sig op mod Miller og hans bande, så Kane må ene mand tage kampen op mod forbryderne. Det fører til en af filmhistoriens mest spektakulære skudvekslinger. Firedobbelt Oscar-vinder, 1952, i kategorierne bedste mandlige skuespiller, bedste klipning, bedste filmmusik og bedste sang.
Fem år efter afslutningen på borgerkrigen bevæger kaptajn Jefferson Kyle Kidd (Tom Hanks), en veteran fra tre krige, sig nu fra by til by som en ikke-fiktion historiefortæller og deler nyhederne om præsidenter og dronninger, strålende bedrifter, ødelæggende katastrofer og gribende eventyr fra rundt om kloden. På sletterne i Texas krydser han stier med Johanna (Helena Zengel), en 10-årig taget af Kiowa-folket seks år tidligere og opvokset som en af deres egne. Johanna, fjendtlig over for en verden, hun aldrig har oplevet, returneres til sin biologiske tante og onkel mod hendes vilje. Kidd accepterer at aflevere barnet, hvor loven siger, at hun hører hjemme. Når de rejser hundreder af miles ind i den utilgivende ørken, vil de to stå over for enorme udfordringer af både menneskelige og naturlige kræfter, når de søger efter et sted, de kan kalde for deres hjem.
'Vi vandt Vesten' ('How the West Was Won') er en storslået western fra 1962, der følger en familie i flere generationer på deres rejse fra staten New York til Stillehavet. Filmen blev nomimeret til otte Oscars ved Oscar-uddelingen 1964, bl.a. for bedste film, og vandt tre: For bedste manuskript, bedste klipning og bedste lyd.
Den charmerende og dovne svindler, Joe Thanks - også kaldet Nobody, rejser fra by til by og optræder som en anden gøgler med mere eller mindre realistiske revolverdueller. En dag beslutter han sig for at kaste sig ud i det helt store svindelnummer, der ikke alene skal gøre ham rig, men også gøre kål på det æreløse amerikanske kavaleri og dermed hjælpe nogle flinke og groft udnyttede indianere til at genvinde det land, regeringen har stjålet fra dem.
Brødrene fra familierne Younger og James vender hjem fra borgerkrigen til deres hjemby i midtvesten. Da de erfarer, at den korrupte jernbanebaron Thaddius har svindlet sig til indbyggernes jordlodder, beslutter de sig for at give deres mening til kende med krudt og kugler. Det gør dem til genstand for en kæmpe menneskejagt. I løbet af disse begivenheder opnår de stor berømmelse, og siden legende status, ikke mindste lederen Jesse James.
Jack Nicholson spiller Henry Moon, en tredjerangs fredløs, i denne romantiske komedie, hvis handling er henlagt til 1860'erne. Moon reddes fra hængning, da en yndig ung kvinde griber ind og accepterer at gifte sig med ham og tage sig af ham. Mary Steenburgen spiller Julia Tate, den stædige, men fattigfine jomfru fra sydstaterne, der gifter sig med Moon udelukkende for at han kan hjælpe hende med arbejdet i den guldmine, hun insisterer på er hendes.
Sheriffen Blueberry sørger for både fred og retfærdighed i sin lille landsby. Da lejemorderen Wally Blount, den tyske svindler Prosit og deres bande kommer til byen for at lede efter en gammel skat, der ligger i indianernes område i bjergene, er freden imidlertid forbi. Blount er nemlig også manden, der engang myrdede Blueberrys kæreste. Det endelige opgør mellem Blueberry og Blount synes derfor uundgåeligt.