Servitricen Cecilia flygter fra sin triste hverdag ind i biografens mørke. Da hun har set "The Purple Rose of Cairo" fem gange sker det helt fantastiske at filmens helt træder ud af biograflærredet og ned i biografen til sin trofaste fan. Det er kærlighed ved første blik, men ikke helt uden problemer.

Straffefangen Bart udnævnes til den lille hvide grænsebys første sorte politimand - i virkeligheden for at det skal blive en fiasko. Men Bart får liv i den fordrukne Waco Kid, og sammen sætter de sig for at redde Rock Ridge.

Hollywood-mogulen Fred Clutterbuck kommer for skade at invitere den håbløse indiske skuespiller Hrundi V. Bakshi til party i sit overdådige hjem. Og det varer ikke længe, før den pilfingrede gæst har skabt kaos omkring sig. Peter Sellers holdt pause fra rollen som den umulige Inspector Clouseau i filmene om "Den lyserøde panter" for at lægge krop til den mindst ligeså uheldige Bakshi.

Mike er en sød og følsom skuespiller, der har det hårdt med kærligheden efter afslutningen på et langt forhold. Trent er ikke så romantisk anlagt og ikke bleg for at øse af sin score-erfaring. Sammen med en gruppe venner tager de to på en heftig bytur og pigejagt først i Las Vegas og senere i L.A.

På overfladen virker Leslie Vernon som en ganske almindelig fyr. Han er født og opvokset i den lille by Glen Echo og han er en flink fyr. Leslie har mål og ambitioner og planlægger at udrette noget med sit liv... at følge i fodsporene på sine store helte Freddy Krueger, Michael Myers og Jason Voorhees for at blive den næste berømte psykopatiske massemorder. Som den sande selviscenesættende person han er, giver Leslie filmskaberen Taylor Gentry og hendes filmhold adgang til sit liv, mens han planlægger og udfører sine bestialske gerninger i sin søvnige hjemby.

De tre stumfilmstjerner Dusty, Lucky og Ned er kendte for deres western. Men tiden er løbet fra dem, og de bliver fyret. Heldigvis bliver de inviteret til en mexicansk landsby af den dejlige Carmen. De tre skuespillere tror, de skal optræde i en film med den brutale skurk El Guapo, der terroriserer området med sine mænd. Men El Guapo er en virkelig bandit, og det er nu deres opgave at gøre kål på ham og hans kumpaner.

Den unge Clark Kellogg tager til New York for at gå på filmskole, og han er dårligt stået af toget, før han bliver frastjålet alle sine ejendele. Det bringer ham i kontakt med 'forretningsmanden' Carmine Sabatini, der til forveksling ligner mafiabossen Don Corleone fra Godfather-filmene. Carmine har da også et tilbud, som Clark finder det meget svært at afslå.

En film om den mislykkede indspilning af sig selv. Steve Coogan spiller sig selv, som spiller hovedrollen som Tristram Shandy i filmudgaven af den klassiske roman af samme navn. Men indspilningerne kommer virkelig ingen vegne, og det påvirker de medvirkende på forskellig vis.

Da en snusket filmproducer stjæler den 14-årige Jason Shepherds skriftlige opgave og forvandler den til en kæmpesucces, flyver Jason og hans venner til Los Angeles for at sikre at sandheden kommer frem. Og hævnens time er kommet! For alvor!

Filmstjerneparret Gwen og Eddies seneste film står foran sin premiere. Men Gwen har fået en tumpet spansk elsker, og Eddie har fået et nervesammenbrud. Filmens pr-agent får sit hyr med at forene parterne for pressens skyld. Samtidig er Gwens søster, Kiki, ved at vokse ud af sin rolle som den trofaste hjælper, og den excentriske instruktør er den eneste, der har set den endelige udgave af filmen.

Filmproduceren Bens liv er ved at gå i spåner. Hans andet ægteskab er netop gået i stykker, og hans nye, dyre film med Sean Penn i hovedrollen bliver slagtet af testpublikummet. Bens næste projekt tegner heller ikke for godt. Bruce Willis, filmens stjerne, dukker nemlig op til optagelserne med adskillige overflødige kilo på sidebenene samt et enormt vildmandsskæg, som han nægter at barbere af.