En lille engelsk by er udsat for en mystisk hændelse: Alle indbyggerne bliver pludselig bevidstløse. Da de kommer til sig selv igen, ved ingen, hvad der er sket. Det viser sig snart, at alle kvinderne i byen er blevet gravide. De føder deres børn samtidig, og alle børnene har overnaturlige evner.

Den kønne børnehaveklasselærer Sarah Nolan er skilt, opgivende og uden kæreste - indtil hendes søster lægger hendes profil ud på perfectmatch.com. Nu kommer hun på masser af dates. Med nørder, tøsedrenge, casanovaer, sportsidioter. Og Jake, en sensitiv bådebygger, hvis forestilling om sand kærlighed er som taget ud af Doktor Zhivago. Jake er flot, kvik og måske lidt for intens. Så Sarah forpasser ham. Og forpasser måske sin eneste chance for ægte kærlighed.

Da Charlie og Jeff bliver fyret fra deres job, må de også tage deres børn ud af den eksklusive børnehave Chapman Academy, og starte som hjemmegående husfædre. De får dog hurtigt lavet en god forretning ud af børnepasningen, og bliver dermed konfronteret med Mrs. Harridan fra Chapman Academy, der har et helt andet syn på børnopdragelse.

For fem år siden så vi, hvordan den hemmelige FBI-agent og forklædningsekspert Malcolm Turner pågreb en farlig bankrøver ved at påtage sig rollen som Big Momma. Her fem år senere er han blevet gift med Big Mommas barnebarn, Sherrie, og venter deres første barn. Malcolm har derfor droppet det farlige liv som agent i marken til fordel for et bekvemt skrivebordsjob i FBI's pr-afdeling. Men da hans bedste ven og tidligere makker brutalt bliver myrdet, må Malcolm atter gå i aktion, og for at foden indenfor hos den hovedmistænkte forklæder han atter som Big Momma...

Ungkarlen Nick har noget kørende med Suzanne, der er fraskilt mor til to. Da Suzanne må blive i Vancouver og arbejde på selveste nytårsaften, tilbyder Nick galant at køre børnene hele vejen dertil fra Portland. Hvad han ikke ved er, at de to børn ikke lader hvem som helst løbe af med deres mor.