Som kogle bliver grantræet bortført af en mus og må slå rødder og vokse sig stor langt væk fra sin familie. Det håbefulde træ har ellers store ambitioner om at vokse ind i himlen og gøre det godt. Vi ser verden passere forbi gennem træets øjne, mens det utålmodigt venter på at vokse sig endnu højere og mere fyldigt end de omkringstående træer. Ihærdigt forsøger det at modstå de genvordigheder, et træ bliver udsat for i skoven. Indtil den dag i december, hvor en lille dreng forelsker sig i træet.

På flugt fra fortiden er Catherine og Matthew flyttet til en lille by i vildmarken med deres to teenagebørn. Men flytningen gør ikke tingene bedre. Parrets søn vandrer rastløst rundt om natten, mens datteren byder sig til over for byens mænd. Kort før byen rammes af en stor sandstorm, opdager Catherine og Matthew, at deres børn er forsvundet. Politiets efterforskning afslører hemmeligheder, som familien nødig vil have frem i lyset.