Amelie har haft en trist barndom uden kærlighed og arbejder nu som tjener. Hun har en romantisk og fantasifuld natur, og en dag beslutter hun sig for fremover at gribe ind i andre menneskers liv for at bringe lykke og glæde. De bringer hende i kontakt med en lang række mennesker, heriblandt den hypokondriske Georgette, den aldrende og skrøbelige kunstner Dufayel og den ensomme Nino, der er ekspedient i en videoforretning.

Jason Bourne, der er blevet reddet med to kugler i ryggen, har fået totalt hukkommelsestab. Det går snart op for ham, at han bliver nødt til at finde ud af, hvem han er for at overleve. Han jages af mordere i et kapløb med tiden, samtidig opdager Bourne hurtigt, at han også har et udpræget dræberinstinkt.

En tidligere detektiv og hans kone bliver blandet ind i eftersøgningen af en forsvundet opfinder, hvor alle har et motiv.

Langsomt kommer du til bevidsthed i ethalvmørkt, ulækkert, stinkende kældertoilet. Du er lænket til et tykt rør. I den modsatte ende af rummet får du øje på en anden person, lænket præcis som dig selv. Så opdager du liget på gulvet i midten af lokalet. Der står en kassettebåndoptager ved siden af liget. Langt udenfor din rækkevidde. I din lomme finder du et kassettebånd. Du er fanget i en modbydelig, udspekuleret fælde. Hvorfor? Hvordan slipper du løs? Én af Jer - men kun én - kan måske komme herfra i live. Det kræver, at du er i stand til at gøre noget meget, meget grimt ved dig selv og gøre noget helt forfærdeligt ved den anden. Ønsker du at leve? Ønsker du virkelig at leve?

Les Aventures de Rabbi Jacob er kendt som komedien, der trækker flest grin ud af sit publikum pr. minut, og betragtes af mange som Louis de Funès' bedste film. Denne holdning delte Golden Globe-juryen, da de nominerede filmen som "Bedste udenlandske film" - en ellers sjælden ære for en komedie. Legendariske Gérard Oury styrer med sikker hånd denne hysteriske historie, hvor vores spradebasse spiller den racistiske direktør Victor Pivert. På vej mod sin datters bryllup kidnappes han af en arabisk guerillaleder på flugt, og for ikke at blive dræbt må de stjæle tøj og identitet fra to berømte rabbinere. Jaget af terrorister, politi og de ægte rabbinere, skrues tempoet op i en grad, så mavemusklerne er sikre på at blive strammet op i latterkramper.

Jason Bourne, tidligere lejemorder for CIA, vil bare gerne være i fred, men det ønske har hans tidligere arbejdsgivere ikke tænkt efterkomme! De vil tværtimod gøre alt for at få fat i Jason - og skaffe ham af vejen. Da en engelsk avis bringer historien om ham, bliver han endnu engang tvunget ud af sit skjul. Endnu engang er han jaget vildt. Men pludselig får han uventet hjælp fra CIA-agenten Nicky Parsons.

Den underskønne showgirl Miss Lorelei Lee lever efter mottoet "Diamonds are a girl's best friend". Som en naturlig følge stiger hun om bord på båden fra New York til Paris med den hensigt at gifte sig med millionæren Gus Esmond. Undervejs forelsker hendes veninde, Dorothy Shaw (Jane Russell), sig i en fattig privatdetektiv, der er hyret af Esmonds far til at afsløre, hvorvidt Miss Lee bare er ude efter pengene. I henhold til sin livsfilosofi bestemmer Miss Lee sig for at forpurre forelskelsen og føre Dorothy sammen med diamanthandleren Sir Francis Beekman. Det kommer der mange forviklinger ud af.

Jean-Pierre Léaud er tilbage som Antoine Doinel i den dejlige Stjålne kys (Baisers volés), den tredje film i serien. Året er 1968, og den altid forelskede gavtyv Doinel er blevet smidt ud af hæren i vanære. Ved et tilfælde bliver han privatdetektiv i Paris og løber derved ind i en række uheldige situationer. Filmen er pudsig, nostalgisk og uhjælpelig romantisk, og den er Truffauts hyldest til ungdommens lidenskab og ubesindighed.

To gange om året mødes designere, modeller, fotografer, journalister og andre, der er noget ved musikken, til verdens største modeshow i Paris, Prêt-à-Porter. Gudeskønne supermodeller promenerer flotte kreationer ned ad podierne, mens fotografer og moderedaktører er ved at falde over hinanden for at få fat i de bedste historier. Men det virkelige show foregår i kulisserne! Hotelværelser, atelierer, og cocktail parties bliver i en uge rammen om et sandt orgie af ondsindet sladder, svig, bedrag, unfair konkurrence og glødende sex.

En af Fu Manchus håndlangere har brugt doktorens sidste foryngelseseliksir til at slukke en ild. Så nu er den 168-årige superskurk på spanden. Efter Fu stjæler en tvillingediamant, som indgår i opskriften, opsøger FBI den pensionerede detektiv Sir Denis Nayland-Smith. Han gennemskuer, at Fu næste gang vil kuppe Tower of London og hyrer en kvindelig betjent til at imitere dronningen og forvirre Fu.