Da bankkassereren Henri Verdoux fyres efter 30 års tro tjeneste må han ty til kriminalitet for at forsøge sit barn og invalide kone. Under falsk navn indynder han sig hos en række rige enker og gifter sig med dem, for siden at arve deres formue, når de kommer af dage på mystisk vis. Først da han ægter Annabella, giver hans fidus bagslag, idet hun viser sig særdeles vanskelig at slå ihjel ...

Cady Heron skal starte i high school. Det er måske meget normalt, men Cady har aldrig gået i skole før. Hun er vokset op i den afrikanske bush, sammen med sine forældre som er zoologer og familien er netop vendt hjem til USA. Cady tror hun ved alt om jungleloven og "den stærkeste overlever". Men virkeligheden i high school får Afrikas jungle til at ligne det rene badeland. I skolen står den daglige rutine på psykologisk krigsførsel, uskrevne sociale regler, løgn og dobbeltspil. Cady gør hvad hun kan for at falde til. Ved et tilfælde bliver hun en del af skolens ledende pigeklike som styrer skolen med hård hånd. Cady er populær og øverst i skolens fødekæde, men kan pludselig ikke kende sig selv mere. Det er på tide hun finder livets sande værdier.

Hvad gør man, når ens "forældre" er to meget tydelige bøsser, og man gerne vil giftes med datteren af en ultra-højreorienteret senator, der insisterer på at møde sin kommende svigerfamilie, inden han vil give sin velsignelse? Armand og kæresten Albert får virkelig problemer, da Armands søn vil giftes. Den tilkommende er nemlig datter af en konservativ senator, som aldrig vil kunne acceptere, at hans svigersøns far ejer en dragshow-natklub. Så for at kunne tage imod senatoren må Armand lave om på tingende.