En russisk atomubåd tilintetgøres under mystiske omstændigheder, og Sovjetunionen erklærer straks krig mod USA og dets allierede. Den tredje Verdenskrig står for døren. Besætningen på et japansk rekognosceringsfly opdager, hvem der egentlig står bag forbrydelsen, men ingen tror på dem. Ikke før det er for sent... En fare, langt værre end en verdenskrig, truer atter menneskeheden. For tredive år siden holdt han hele verden som gidsel. Og fra dybet, vækket af et vulkanudbrud, stiger det frygtelige uhyre igen op til overfladen. Godzilla er tilbage - større og stærkere end nogensinde før!

En britisk spionmission i Ungarn går grueligt galt. Efterretningsofficeren George Smiley får en fyreseddel, men nogle måneder senere bliver den snu mesterspion hentet ind til en ny, tophemmelig opgave. Den Kolde Krig er på sit højeste, og der er mistanke om, at russerne har plantet en dobbeltagent i toppen af den britiske efterretningstjeneste. Nu er det op til Smiley at sætte en fælde op for muldvarpen.

Briternes efterretningstjeneste får nys om, at en russisk oberst ønsker at hoppe af i Berlin. Den hornbrillebærende cockneyagent Harry Palmer sendes ind i Østberlin, hvor han arrangerer en skinbegravelse for oberst Stok, så han kan smugle 'liget' over til Vesten. Men da optoget krydser grænseposten, finder Palmer og hans lokale kontakt, Vulkan, en tysk gangster i kisten!

Cross er en gammel mand hos CIA, som ofte slår sig sammen med franskmanden Jean "Skorpion" Laurier, en talentfuld freelance-medarbejder. Efter deres sidste mission sammen, beordrer CIA Skorpionen til at eliminere Cross, hvilket efterlader ham intet andet valg end at adlyde.

I Anden Verdenskrigs slutfase mødes amerikanske og japanske styrker i et sidste opgør. Atombomberne er faldet over Hiroshima og Nagasaki - krigen på land er slut, men til havs er slaget langt fra afgjort. Et amerikansk skib nærmer sig kysten med en dødelig last; en tredje atombombe med destination Tokyo. En ensom ubåd udstyret med et tophemmeligt våbensystem er den eneste, der kan forhindre en katastrofe.

CIA-agenten Scott Wheeler (Jean Claude Van Damme) vågner op og opdager, at han er fanget i et af CIA's tophemmelige "black ops" fængsler: En ubåd, der ligger i havet ud for New Orleans. Hans tidligere arbejdsgivere tror, at han har prøvet at sælge tophemmelige informationer til fjenden. Det passer naturlivis ikke, så nu må Wheeler stikke af og få renset sit navn. Han får hjælp af den uerfarne agent Cassie (Jasmine Waltz) og en tysk elitesoldat, Marco (Dolph Lundgren), men kan de finde en flugtvej ud af denne dødsfælde flere hundrede meter under havets overflade?

Blankpoleret røveri om en samling umage amatørforbrydere der ved fælles hjælp bjærger en gammel tysk u-båd og sætter den i stand for at gennemføre et dristigt angreb på "Queen Mary" i rum sø.