Den hovedrige Lightstone-familie er mål for en bande brutale tyve, der tager alle som gidsler på selveste juleaften og truer med at skære mere end flæskestegen, hvis ikke det propfyldte pengeskab bliver åbnet. En desillusionerede og gnaven julemand, vader pludselig ind i denne situation og bliver tvunget til at finde sin gode side frem for at redde familien, ikke mindst den lille pige Trudy, der stadig tror på, at julemanden findes!

Den småfede panda Po serverer nudelsuppe i sin fars restaurant, men han drømmer om at blive en farlig kung fu-kriger. Mod alle odds bliver Po udvalgt til at træne hos kung fu-mesteren Shifu i templet. Pos evner og motivation imponerer ikke i starten. Men da Shifu opdager og bruger Pos madglæde, er der ikke mangler på motivation, og Po har måske alligevel det, der skal til, for at blive Dragekriger.

Canadieren Margaret står over for at blive udvist til sit hjemland fra USA, hvor hun bor og arbejder. For at få lov til at blive i USA erklærer hun, at hun er forlovet med sin hårdt prøvede assistent, Andrew. Margaret har været på nakken af Andrew i årevis. Alligevel går han med på legen - men ikke uden betingelser.

Ministeren Simon Foster hører ikke til den britiske regerings største begavelser, og da han i et interview kommer til at antyde en kommende krig i Mellemøsten, går den kradsbørstige spindoktor Malcolm Tucker i aktion for at pynte på fadæsen. Samtidig får amerikanerne øje på Foster og inviterer ham til Washington, hvor en tophemmelig komité barsler med planer om netop sådan en rask lille krig.

Folkene bag "Toy Story" er klar med en ny animationsfilm. Denne gang handler det om livet som myre. "Græsrødderne" følger myreflokken og specielt outsider-myren Flik, der må kæmpe en brag kamp for at tjene den onde græshoppe fører, Hopper og hans håndlangere. Skæbnen vil, at Flik drager ud i verden for at hente hjælp blandt de større insekter, men ender med at alliere sig med en flok afdanket cirkusartister. På bedste Disney manér sejrer det gode mod det onde, og outsideren bliver en helt blandt flokken.

Tre gange så sjov, tre gange så skør og tre gange så megen smerte. Jackass-gutterne er tilbage og laver de vildeste stunts nogensinde! Vær forberedt på at få de sygeste latterkramper, når Johnny Knoxville kører på rulleskøjter midt i en flok bøfler, når Bam Margera kaster sig gennem en forhal spækket med højspændings-zappere, og Steve-O ryger i luften med en godt fyldt toiletkabine. Se biografversionen af filmen, eller vælg den ucensurerede version, der indeholder helt vanvittige optagelser, der aldrig har været vist i biografen. Gør klar til masser af ufattelige og usandsynlige stunts fra de skøre Jackass-gutter, som de fleste elsker at følge – på sikker afstand!

Jack Lemmon og Walter Matthau fortsætter hvor de slap med deres fiskestænger, og haler endnu en vinder i land med Gnavne Gamle Mænd 2. Ann-Margret, Daryl Hannah, Kevin Pollack og Burgess Meredith optræder igen i deres vante roller. Og Sophia Loren spiller tilflytteren, hvis planer om at forvandle byens elskede fiskeudstyrsbutik til en ristorante, får gutterne til at gå op i en spids.

De to energidriksælgere Danny og Wheeler er ikke ligefrem de de perfekte rollemodeller. Efter at være blevet idømt 150 timers samfundstjeneste for at have kørt galt med firmaets varevogn må de tage sig alvorligt sammen. De får til opgave at være mentorer for at gruppe unge outsidere, heriblandt den generte Auggie og den flabede. Men måske er Danny og Wheeler i virkeligheden de helt rigtige til den opgave?

Det er ekstremsport og et liv i frihed, da Max tager på college, men Fedtmule savner Max så meget, at han mister sit job og beslutter at færdiggøre college sammen med Max og hans venner. Men jo tættere Fedtmule prøver at komme på Max, må de begge gå til ekstremer for at lære at leve deres eget liv...sammen.

Peter LaFleur (Vince Vaughn) er en charmerende anti-stræber, som ejer det nedslidte helsestudie Average Joe’s. Da den egocentriske, opblæste White Goodman (Ben Stiller), som ejer det moderigtige, hypermoderne helsecenter Globo Gym, sætter sig for at overtage Peters ydmyge sted, bl.a. ved hjælp af den smukke advokat, Kate Veatch (Christine Taylor) danner Peter og hans faste lille klientel af sociale tabere et dodgeball-hold og stiller op i en turnering, hvor førstepræmien lige præcis er de $50.000, som Peter står og mangler for at redde Average Joe’s. Da White får nys om dette, stiller han naturligvis med sit eget superhold, overbevist om, at han kan feje tumperne ud af banen. Og dermed er spillet kørende – frem mod den store finale og dens mange overraskende drejninger...

Har du aldrig undret dig over, hvad der foregår i babyers små dunede hoveder?. Hvad ligger bag de elskelige smil?. Og hvad tænker de på, når de ligger i maven.. Nu får du svaret - og det er bestemt ikke kedeligt. Du skal møde Mikey. Han er et levende bevis på, at man sagtens kan have en beskidt kæft, selv når man endnu ikke har fået sine tænder. Alle, fra hans kyssesyge mormor til de ligeså kyssesyge kavalerer til hans mor, ville blegne, hvis de kunne høre, hvad Mikey i virkeligheden tænker. Men det har Mikey ikke tid til at bekymre sig om. Nu gælder det om at holde sutten lige i munden, for han skal ud og finde sig en farmand.

En lusket fransk listetyv stjæler de britiske kronjuveler, og MI-7 sætter straks agent Johnny English på sagen. Det viser sig, at franskmanden har planlagt flere anslag mod det britiske monarki, og sagen kompliceres yderligere, da English møder den forførende dobbeltagent Lorna Campbell.

Da de initiativrige søskende Andi og Bruce (Emma Roberts og Jake T. Austin) får en ny plejefamilie, hvor husdyr absolut ikke er tilladt, må Andi tænke hurtigt for at finde et nyt hjem til deres hund Friday. I løbet af nul komma fem har børnene ombygget det gamle hotel til det rene paradis både for dem selv og hundene. Dette hjertevarme eventyr er fuld af dejlige hunde, intelligente børn og flabede indretninger.

Underligt nok opstår der visse problemer, da gymnasie rødderne Pee Wee, Billy, Tommy og Mickey, der viser sig ikke at være blevet bare en anelse mere fornuftige siden den første Porky's, beslutter at arrangere en Shakespeare-festival på deres skole. Det synes hverken den lokale præst, den stramtandede gymnastik-lærer eller Ku Klux Klan om, og så er der dømt krig. Heldigvis går drengene ikke af vejen for utraditionelle metoder i forsøget på at sikre deres festival.

Film, Komedie/Romantik, Den udbrændte videnskabsmand Dr. Rick Marshall bliver suget igennem et ormehul, der transporterer ham tilbage i tiden. Uden våben og med få praktiske færdigheder må han nu forsøge at klare sig i en verden, hvor omstrejfende dinosaurer og fantastiske væsner gør overlevelse til en daglig kamp. Sammen med assistenten Holly og eventyreren Will må han sætte sin lid til primaten Chaka, hvis de skal gøre sig håb om at vende tilbage til deres egen verden

De tre barndomsveninder Lucy, Kit og Mimi beslutter til afslutningsfesten på deres High School at tage tværs over USA til Los Angeles. Næsten uden penge på lommen, uden en egentlig plan for rejsen, men med masser af drømme i bagagen, får de tre et lift med Mimis flotte og gådefulde ven Ben i hans smarte ‘73 Buick sportsvogn. De er på vej ud på en rejse, der vil ændre deres liv for altid...