Rumskibet Nostromo fungerer som slæbebåd i rummet og er netop nu ved at fragte et kæmpe raffinaderi. De modtager et nødsignal der kunne tyde på intelligent liv, og da de undersøger sagen finder de en mængde pupper. Op af en af pupperne springer en fremmed livsform. Og da det senere bliver klart at den har lagt æg inde i kroppen på et af besætningsmedlemmer kan alle tiders mareridt begynde.

Langt ude i den antarktiske ødemark ligger en lille amerikansk forsøgsstation. Den iskolde fred på basen forstyrres af en ikkejordisk eksistens med alt andet end fredelig hensigter, der kan tage form efter hvad den slår ihjel. Snart må beboerne kæmpe for livet uden at vide, om deres kolleger i virkeligheden er monsteret i forklædning.

Regeringen sender de farligste superskurke i verden til den fjerntliggende ø Corto Maltese. Bevæbnet med højteknologiske våben vandrer de gennem den farlige jungle på en eftersøgnings- og ødelæggelsesmission.

Politimanden Tom Beck forsøger at fange en psykopatisk morder, der render rundt i hans by og skyder folk i fuldt dagslys. Han bliver sat sammen med den lidt besynderlige FBI agent Lloyd Gallagher, men snart går det op for Tom, at der er noget meget mystisk på spil. Det viser sig, at voldsbølgen skyldes et modbydeligt fremmed væsen fra det ydre rum, der overtager menneskekroppe på stribe og får dem til at gå amok.

Herligt campet 80'er gryderet der blandet de bedste ingredienser fra gys, sci-fi, high-school comedy og splat og ikke nok med dét: det virker! Det bliver helt enkelt ikke mere 80's end det her og jeg kan sagtens indse hvorfor filmen har fået så stor en tilhængerskare. Der mangler ingenting og alle genrens elementer og klichéer er med - på den fede måde.

Livet i den lille søvnige by Wheelsy, South Carolina, går sin vante gang. Den lokale sherif, Bill Pardy, har ikke meget at se til. Det værste, der kan ske på en almindelig dag, er en opsang fra byens emsige borgmester, Jack MacReady, eller at han støder ind i sin barndomskæreste, Starla, der har valgt at gifte sig med en rig, gammel gris, Grant. Men så lander en mystisk meteor i skoven uden for byen, og pludselig er Wheelsy ikke så stille mere. En fremmed organisme fra rummet kravler ud af meteoren og invaderer en af byens borgere. Den formerer sig med lynets hast, og snart er det meste af byen forvandlet til levende døde zombier. Sherif Bill får sin sag for! Han må få kontrol over byen igen, redde sin barndomskæreste og slå de snegle agtige rumvæsner ihjel.

På Herrington High, en ganske almindelig skole i en ganske almindelig by, begynder lærerne pludselig at opføre sig meget underligt. Da to elever Casey og Delilah en dag gemmer sig i et skab i lærerværelset, overværer de, hvordan to lærere kvæler sygeplejersken Harper. Men hun dør ikke. Hun bliver også bare underlig. Hvad er det, der er ved at ske? Hvem er det, der er ved at overtage menneskerne? Og er det kun Casey og Delilah, der kan se, at der er noget galt. Helt galt...