Da den niårige pige Pita kidnappes i Mexico City, går Creasy i aktion. Pitas rige forældre havde ansat Creasy som hendes bodyguard, men efter en hård fortid i CIA's antiterrorgruppe er Creasy mere til flasken end til skyderen. Nu kommer der andre boller på suppen, for der står en hær af lejemordere mellem Creasy og Pita. Og Creasy skal nok sørge for, at de alle får, hvad de har fortjent.

Programmøren Paul Hackett (Griffin Dunne) møder pigen Marcy (Rosanna Arquette) på en café, og det bliver begyndelsen til en af de værste aftener i hans liv. I pigens lejlighed møder han hendes modløse veninde Kiki (Linda Fiorentino), og de dårlige vibrationer gør, at han ikke ønsker at blive. Men den neurotiske storby New York slipper ikke så let sit tag i folk, og efter en række mærkelige og farlige sammenstød indser Paul, at han måske aldrig når hjem.

Året er 1757, og i kolonierne i Nordamerika raser krigen mellem franskmændene og englænderne. Søstrene Cora og Alice er netop ankommet til det nye land. På vej til deres far, oberst Munro, bliver de overfaldet, men bliver reddet af Falkeøje - en ung, hvid mand, der er vokset op blandt indianere.

Bobby Cooper (Sean Penn) sidder i sin Ford Mustang 1964 på vej til Californien med 13.000 dollars. Han har fået klippet 2 fingre af og bliver han mere forsinket mister han endnu flere. I byen Superior får han imidlertidigt motorstop og må se sig fanget i et kafkask helvede. Forført og manipuleret af den smukke unge indianer Grace (Jennifer Lopez) og hendes mand Jake (Nick Nolte), er der tilsyneladende ingen vej ud af byen - andet end mord.

De kiksede, men energiske Butabi-brødre Steve og Doug drømmer om at blive en del af Beverly Hills' glamourøse in-crowd. Et trafikuheld, der involverer tv-stjernen Richard Grieco, får sat skub i tingene, og trods deres bizarre opførsel lykkes det brødrene at blive et hit på byens diskoteker. Hovmod står dog for fald, og de to brødre må gå grueligt meget igennem, før de igen kan betræde dansegulvet.

Richard (Michael C. Hall) er en stille og rolig familiefar, der bor i lille by i Texas. En tidlig morgen opdager han, at en fremmed er trængt ind i hans hus. Richard skyder og dræber manden og bliver efterfølgende forsikret om, at han gjorde det rigtige af den lokale sherif. Mandens far (Sam Shepard) er dog ikke så overbevist og ankommer for at true Richards familie. Samtidigt begynder han at mistænke, at skyderiet ikke var helt så rent, som han gik og troede.

Efter sin overvældende succes på disco-dansegulvet satser bartender Tony Manero på en karriere som danser på selveste Broadway. Hård træning og skyhøje ambitioner gør, at Manero endelig tilkæmper sig en lille rolle i et show. Og da showets mandlige hovedrolle dropper ud, får Tony sit livs chance.

Lejemorderen Jim Terrier får til opgave at likvidere en afrikansk minister. Otte år senere arbejder Terrier som nødhjælpsarbejder, da han indhentes af sin blodige fortid. Nogen fra hans gamle foretagende ønsker ham død - men hvem?

I en nær fremtid er robotterne udviklet til at kunne udføre avancerede arbejdsopgaver. Men der er fejl i nogle af robotterne, så de løber løbsk. Politibetjenten Jack Ramsay får til opgave at stoppe dem. Men hans opgave bliver gjort vanskeligere, da en galning begynder at programmere robotterne om til flyvefærdige dødsmaskiner.

Syv fyre laver et væddemål: Den sidste, der bliver gift, vinder alle deres fællesinvesterede penge. Syv år senere er kun Michael og Kyle ungkarle, og i mellemtiden har investeringen vokset sig stor. Michael har tabt en formue i Las Vegas og begynder derfor at lege Karsten Giftekniv for at få afsat Kyle