Det er nat. I en ikke så fjern fremtid. Overalt i storbyen brænder husene. Denne nat bryder den brutale Top Dollar og hans voldsfikserede bande ind hos rockguitaristen Eric og hans elskede Shelley. De voldtager og torturerer pigen og sender en byge af kugler ind i kroppen på Eric. Ingen af dem overlever. På årsdagen for det brutale mordorgie lander en krage på Eric's gravsten. Hidkaldt af overjordiske kræfter bryder den afdøde op gennem jorden og vakler, fulgt af kragen, gennem byen til sit knuste hjem. Forblændet af sorg og rasende hævntørst starter Eric sin enmandskrig mod Top Dollar og hans horde.
Det er sidst i 1800-tallet i det sydøstlige Kina, og kung-fu-mesteren Wong Fei er den eneste, der står mellem hans hjemstavn og besættelsesmagten, der allerede har taget kontrol med Hongkong og Macao. Samtidig med at den legendariske folkehelt Wong kæmper for sit eget og sit folks liv, spirer en romance med den uimodståelige Siu-kwan. Once Upon a Time in China er Jet Lis første film i rollen som Wong Fei Hung, og den betragtes som en af de bedste film fra Hongkong-filmens glansperiode.
Jet Li er tilbage som Wong Fei Hung, som denne gang står over for indre trusler. Det sekteriske Hvide Lotus-selskab forsøger med vold at fordrive vesterlandsk indflydelse fra landet, men da dette inkluderer kinesere, der følger selv de mindste vesterlandske skikke, bliver Wong nødt til at gribe ind. Med venner, familie og hele Kinas fremtid på spil finder Wong sine kampsportsevner frem for at beskytte de forsvarsløse og uskyldige, der lider under terrorsektens fremfærd.
Thomas og David lader livet gå sin gang, mens de kører deres madvogn rundt på Barcelonas gader. Men hverdagen bliver pludselig afbrudt, da de efter et møde med en rockerbande møder en smuk lommetyv ved navn Sylvia, som søger beskyttelse fra banden. For at hjælpe kvinden kontakter de deres ven og privatdetektiv Moby. Sammen gør de tre umage musketerer det til deres opgave at redde kvinden fra den ondskabsfulde bande.
I denne filmatisering af den japanske tegneserie City Hunter spiller Jackie Chan helten Ryu Saeba. Han er privatdetektiv med hang til hamburgere og lækre damer, og han rodes ud i en kapring af et krydstogtskib. Hans opgave er at redde den bortløbne pige Kumiko Goto fra terroristerne, men det bliver ikke uden en lang række problemer og stunts!
I denne uofficielle 4'er i Police Story serien kaster martial arts mesteren Jackie Chan sig ud i en forrygende historie, hvor han for første gang kæmper for USA. Han skal hjælpe selveste CIA med at stoppe den russiske mafia fra at stjæle et atommissil. Det er, som altid, en sand fornøjelse at se Jackie Chan udfolde sig. Han mestrer alle udfordringer til lands, til vands og i luften - eller på 3 meter høje stylter! Et eksplosiv og hårdtslående actionbrag.
Folkets forsvarer og helt Wong Fei Hung ankommer i Peking med sit selskab, da kejseren bekendtgør det prestigefulde Løvebal. En kampsportsturnering, hvor stolthed og ære betyder mere end noget andet. Under turneringen afslører Wong både en rival og et mordkomplot, og han må endnu engang træde i karakter som retfærdighedens beskytter ved hjælp af list og hårde spark.
Da Mason Storm kommer på sporet af en omfattende korruption i Los Angeles, underskriver han samtidig sin egen dødsdom.
Eddie Yang, en politimand fra Hongkong, kommer ud for en dødelig ulykke, mens han efterforsker en sag om en mystisk medaljon. Eddie finder ud af, at han opnår utrolige kræfter ved hjælp af medaljonen, hvilket gør ham noget nær uovervindelig i kampsport. Med hjælp fra en gammel flamme, den britiske Interpol-agenten Nicole James, sætter Eddie ud for at opdage hvilke hemmeligheder der ligger bag medaljonen, og forsøger samtidig at overvinde den onde Lord Snakehead, der vil bruge medaljonens utrolige kræfter til sine djævelske planer
Selvom Ashe er en stilfærdig motorcykel mekaniker bliver han mydet sammen med sin søn. Sådan kan det gå i fremtidens L.A., hvis man ser et mord. Men Ashe genopstår fra de døde med superkræfter, da en mystisk krave lander på hans grav. Og nu er det tid til hævn i den helt store og meget voldelige stil.
Under en mindehøjtidelighed for japanske soldater, der faldt under 2. verdenskrig, møder Mr. Miyagi sin gamle kommandørs barnebarn Julie. Hun er en vred, ung dame, der kæmper med smerten over at have mistet begge sine forældre i en ulykke. Hun har problemer med sine bedsteforældre og med sine skolekammerater. Mr. Miyagi beslutter sig for at tage hende under sin vinge og lære hende karate, så hun kan få kontrol over sine følelser og komme tilbage på den rette vej.
Dybt under Londons gader afbryder tyve med militær præcision det avancerede elektroniske sikkerhedssystem og trænger ind i en gigantisk bokshvælving proppet med historiske skatte fra hele verden. Allerbagerst – beskyttet af flere udspekulerede fælder – en hermetisk forseglet, sølvskinnende, korsprydet kiste med ukendt indhold.Senere ombord på flugtflyet brækker de i spændt forventning kistelåget og. De sidste rædselsvækkende minutter af deres liv slutter brat med blodsivende tandmærker på halsen.Få timer senere lander en ung, cool grev Dracula i USA, hvor ingen i vore dage tror på vampyrer. Den ældgamle ondskab er klar til at male byen rød…
Jack Quinn, landets mest effektive anti-terror agent, har tænkt sig at trække sig tilbage. Men på hans sidste job rammer han ved siden af målet - den dødsensfarlige terrorist Stavros og på sekunder er alt, hvad han har kært i fare. Da han vågner næste dag, er han anbragt i The Colony - et topsikret fængsel for agenter for farlige til at gå fri, men for værdifulde til at dræbe. Han ved, at hans gravide kone er øverst på Stavros dødsliste. Og han ved, at der kun er en mand, der kan hjælpe ham, manden Yaz. En våbenhandler - og en omvandrende krigszone.
I spion- og lejemorderkredse verserer rygtet om, at et nyt våben er dukket op - et våben der injicerer en mikroskopisk giftladning i offeret og denne ladning kan ligge i dvale indtil lejemorderen vælger at aktivere den. I den frådende jagt på dette nye high-tech våben, har kun to agenter snilden og styrken til at lykkes. Den ene kendes kun ved navnet Sever - den anden er den tidligere FBI-agent Jeremiah Ecks. Sever er i sig selv det ultimative våben - trænet til perfektion og iskold. Ecks er intelligent og beslutsom, men havde egentlig sagt stop. Ecks slæber nemlig rundt på en personlig tragedie. Han brød med FBI, dengang hans kone ved et uheld blev dræbt i en eksplosion, han stadig bebrejder sig selv. Men Ecks lokkes tilbage af sin tidligere læremester og i kampen mod Sever kan der kun være en der står op, når røgen har lagt sig.