Da de to Chicagomusikere Joe og Jerry ved et tilfælde bliver vidner til et gangstermord, springer de øjeblikkeligt på et sydgående tog på vej mod Florida, forklædt som Josephine og Daphne, de to nyeste – og knap så charmerende – medlemmer af et rent kvindejazzband. Deres dække er perfekt… indtil en elskovssyg sangerinde falder for "Josephine", en aldrende playboy falder for "Daphne", mens gangsterbossen nægter at falde for deres svindelnummer!

Hannah's eksmand tror, han skal dø. Hannahs mand er forelsket i hendes søster Barbara. Hannah's to andre søstre vil låne penge af hende til deres nye catering-firma. Hannah skal sørge for Thanksgiving-middag til hele familien. Hannah ville have det en hel del lettere uden søstre samt tidligere og nuværende mænd.

En romanforfatter, der er træt af, at etablissementet drager fordel af "Sort" underholdning, bruger et pennenavn til at skrive en bog, der driver ham ind i hjertet af hykleri og det vanvid, han hævder at foragte.

Den internationalt anerkendte oceanograf Steve Zissou og hans medarbejdere, Team Zissou, sejler ud på jagt efter den mystiske, snu og måske ikke-eksisterende Jaguarhaj, der tog livet af Zissous partner under optagelserne til deres seneste dokumentarfilm. På deres fantastiske rejse får de selskab af en ung trafikpilot, der muligvis er Zissous søn, en smuk journalist, der skal skrive et portræt af ham og endelig Zissous ex-kone. Undervejs mod et mål, der måske slet ikke findes, skal de overstige problemer som pirateri, kidnapping og bankerot!

Den mislykkede skuespiller Andrew Largeman lever i en rus af beroligende piller. Da hans mor dør, stopper han misbruget og vender tilbage til sin fødeby. Skæbnen fører ham sammen med den farverige Sam, hvis positive energi snart får Andrew til at åbne sig for livet og for kærligheden.

I den med spænding imødesete Simpson-film må Homer redde verden fra en katastrofe, som han selv har forårsaget. Da den rammer den lille soveby, Springfield, bliver Homer jaget vildt, og han og resten af familien må flygte over hals og hoved. Den miljøkatastrofe, som Homer har afstedkommet, er også et problem for USAs præsident Arnold Schwarzenegger og lederen af EPA (den amerikanske miljøstyrelse), Russ Cargill, som udtænker en djævelsk plan for, hvordan man inddæmmer katastrofen. Med Springfields og hele verdens skæbne på spil må Homer i gang med at redde situationen og dermed få genoprejsning, og tilgivelse fra Marge og resten af familien, som er på opløsningens rand.

Komikeren Bill Murray spiller Bob Wiley, en neurotisk, men elskværdig New Yorker, som ganske uventet dukker op på den berømte, men opblæste psykiater Leo Marvins (Oscar-vinder Richard Dreyfuss) sommerresidens. Bob er ikke til at slippe af med, og han bliver da også hurtigt accepteret af den øvrige familie, mens han langsomt driver den stressede Dr. Marvin til vanvid... What About Bob er en hylende morsom komedie.

Charlie Bartlett har indtil videre tilbragt hele sin skoletid på landets bedste privatskoler, men da han afsløres i at forfalske id-kort til sine kammerater, hjælper ikke engang hans mors betydelige formue længere. Han ryger ud og lige ind på et almindeligt kommunalt gymnasium, Western Summit High, der er befolket af alle mulige low lives, der slår først - og glemmer at spørge bagefter. Men ved et tilfælde går det op for Charlie, at han kan få alle mulige former for medicin for at klare sit nye traumatiske liv, og så er butikken ellers åben. Pludselig er Charlie skolens mest populære fyr. Med tasken fuld af spændende medicin og en skarp hjerne fuld af lommepsykologi bliver Charlie elevernes svar på alle deres problemer - men samtidig kommer han også øverst på hadelisten for skolens neurotiske rektor Gardner. Uheldigvis har Gardner selv en meget lækker datter på skolen, og heller ikke der er Charlie den, der holder sig tilbage.

Den stressede mor Tess Coleman (Jamie Lee Curtis) og hendes teenagedatter Anna (Lindsay Lohan), er uenige om alt – tøj, hår og fyre. For ikke at tale om Annas rockdrømme og Tess’ nye mand, som hun snart skal giftes med. Få dage før brylluppet kommer Tess og Anna op at skændes på en kinesisk restaurant. For at få dem til at holde op, bliver de begge budt på en kinesisk lykkekage. Næste morgen har mor og datter på mystisk vis byttet krop. Alt tyder på, at det ikke bliver nogen helt almindelig kedelig fredag...

En efterstræbt lejemorder, en sur svigermor, en uheldig tandlæge og en pistolglad klinikassistent er blot nogle af de personer, der prøver at få hinanden placeret 9 fod under jorden i kampen om 10 millioner dollars.

Jackie Chan er tilbage som superhelten Muscles! Denne gang rejser han og en kollega til Tokyo, da en forræder hos politiet i Hong Kong er flygtet med et parti stjålne diamanter. Men så bliver de overfaldet af japanske superninjas og kollegaen tages som gidsels. Muscles's eneste change er nu at bede sine gamle venner om hjælp. Men de er ikke ligefrem helte. Den ene må hentes på sygehuset, den anden i fængslet, den tredje midt under et røveri, den fjerde er mest interesseret i at score dammer og den femte er bare håbløs og ikke rigtig klog. Hvor store chancer gir' du dem? Sporene leder til en forlystelsespark, hvor de fem klovne selvfølgelig forvandler det hele til et stort Kung Fu-cirksus. En forestilling som vil få dig til at hyle af grin og hive efter vejret.

Ryan Reynolds spiller en elskværdig, men mærkelig fabriksarbejder på en badekarsfabrik, som længes efter en kvindelig kollega i regnskabsafdelingen. Men deres forhold tager pludselig en morderisk drejning, og Jerrys “talende” husdyr – en ond kat og en god hund – prøver begge at vejlede ham gennem situationen.