Simba forguder sin far, kong Mufasa, og tager gladeligt sin skæbne som kronprins til sig. Men det er ikke alle i kongeriget, der glæder sig over den lille ny. Scar, Mufasas bror og tidligere arving til tronen, har sine egne planer. Kampen om Kongeklippen ender i forræderi og tragedie, og Simba må se sig forvist fra sit hjem. Med hjælp fra et par spøjse, nye venner må Simba nu forsøge at blive voksen og tilbageerobre det, der retmæssigt er hans.

Jackie Chan er eventyrer med stort E, på jagt efter skjulte skatte og velbevarede hemmeligheder. Da han finder et magisk sværd, kidnapper en gruppe satanistiske munke Jackies eks-kæreste og kræver våbenet som løsepenge. Mens de venter, hjernevasker de pigen og Jackie må snart kæmpe mod virkeligt hårde odds. Jackie Chan har oven i købet selv instrueret filmen! Armour of God er også kendt under titlen Operation Condor 2.

Omkring århundredeskiftet sendes den engelske ingeniør John Patterson til Afrika for at lede et brobygningsarbejde. Byggepladsen hjemsøges imidlertid af to glubske løver, der æder en hel del af de afrikanske arbejdsmænd. Patterson må derfor dræbe løverne hurtigst muligt og får hjælp hertil af storvildtjægeren Remington.

Umiddelbart efter færdiggørelsen af sin egen storfilm The Alamo (1960) drønede John Wayne til Afrika for at medvirke i sin ven Howard Hawks Afrika-eventyrfilm Hatari. Davy Crockett blev til Sean Mercer, en skrap jæger, som i filmen lever af at indfange vilde dyr og sælge dem til zoologiske haver. En film uden nogen egentlig handling, men med flot fotografering og søde elefanter, som helt stjæler showet – godt hjulpet af Henry Mancinis "Baby Elephant Walk".

Jægeren James Parker leder en ekspedition på jagt efter elefanternes sagnomspundne kirkegård i Afrikas jungle. Med sig har han sin dejlige datter Jane, der vækker abemennesket Tarzans opmærksomhed. Tarzan har levet hele sit liv i junglen, og selvom han hverken kan tale eller spise med kniv og gaffel, er han en god ven at have blandt Afrikas mange farer.

Her kan du se, hvordan den nysgerrige lille abe, der er vild med at gå på opdagelse, møder manden med den gule hat første gang og ender med at følge med ham til den store by.Peters nysgerrighed fører til en masse problemer – og sjov – for ham selv og hans nye menneskeven. Verdens mest drillesyge abe er ude af junglen, ude i byen og ude på nye eventyr! Peter Pedal er spækket med sjov, spænding og dejlige eventyr, som gang på gang får dig til at grine, så tårerne triller!!

I 1883 sender den engelske premierminister William Gladstone, general Charles 'Chinese' Gordon i spidsen for sin hær til byen Khartoum i Sudan. Her trues tusinder af civile af den muslimske Mahdi og hans tusinder af hellige krigere. Det lykkes indledningsvis Gordon at vinde Mahdiens respekt, men det lykkes ham ikke at forhindre, at Mahdiens hær lægger sig i en jernring omkring byen. Hele magtbalancen i området står nu på spil, og Gordon står over for sit livs vigtigste udfordringer: Slaget om Khartoum kan begynde.

Kriminalinspektør Rizzo bliver kontaktet af en politimand fra Sydafrika, som har nogle vigtige informationer til ham. Lige inden politimanden for fortalt hvad han arbejder på, bliver han dræbt. Med sine sidste kræfter får han vist Rizzo et billede af sin søn Bodo. Rizzo beslutter sig for at rejse til Johannesburg, for at finde Bodo og finde ud af hvilken sag politimanden arbejdede på. Han opdager en forbindelse mellem sydafrikanske diamantminer og heroin strømmen ind i Napoli.