Claude Bukowski (John Savage) fra Oklahoma ankommer til New York for at lade sig hverve til hæren, men møder i Central Park en gruppe langhårede hippier. De dyrker 'peace, love and understanding' og holder fest i parken. Det synes Claude er mere spændende end militæret, så han bliver hængende og forelsker sig i den smukke Sheila (Beverly D'Angelo). Han bliver venner med hippiernes pacifistiske leder Berger (Treat Williams), der opfordrer ham til at erklære sin kærlighed til Sheila. Det gør han - og det hvirvler ham ud i et gigantisk eventyr. En film af den dobbelte Oscarvinder Milos Forman (Gøgereden, Amadeus, Ragtime).

En gruppe kommandosoldater deltager i en hemmelig operation i den afrikanske jungle. Efterfølgende lader CIA deres fly styrte ned for at slette alle spor. Kun en enkelt agent (Jackie Chan) overlever, men han kan ikke huske, hvem han selv er. Desværre bliver han genkendt af en fyr fra CIA og må efterfølgende forsøge at undslippe diverse lejemordere, alt imens han forsøger at opklare gåden om sin egen identitet.

Chuck Barris drømmer om at slå igennem som tv-producer. Han går bare og venter på, at den ultimative idé til et tv-show skal komme til ham. Det eneste, han har på hjernen ud over sin kommende tv-karriere, er kvinder og sex. Af uforståelige årsager lykkes det ham faktisk at nedlægge den ene kvinde efter den anden. Uforståeligt, fordi han for os, publikummet til filmen, virker alt andet end charmerende, og man kan ikke ligefrem påstå, han er køn. Filmen dvæler lidt ved en påstand om, at de her kvinder måske netop falder for Chuck, fordi de kan mærke, at han engang vil få stor succes. Da det endelig sker, at Chuck er ved at bryde igennem inden for tv-branchen, bliver han opsøgt af en agent fra CIA, som er overbevist om, at Chuck ville kunne tjene sit land ultimativt ved at blive agent for CIA. Først for sent indser Chuck, at han er blevet rekrutteret som lejemorder, og nu er der ingen udvej - han må leve et dobbeltliv som kendt tv-producer og hemmelig agent.

Nervepirrende spænding og genialt plot af Frederick Forsyth, forfatteren til bl.a. ”Sjakalen” om en djævelsk russisk plan, der skal få England til at melde sig ud af Nato og smide amerikanerne på porten. Af mange betragtet som den bedste spionhistorie nogensinde…

Arthur Penn's kult klassiker, der er baseret på Arlo Guthrie's berømtesang af samme navn, tager os med på en tur tilbage til 1960'ernes modkulture. I filmen følger vi Arlo Guthries prøvelser for at undgå at blive indkaldt til militæret. Men da han bliver smidt ud fra skolen, synes der ingen vej udenom sessionen. Inden sessionen rejser han østpå for at besøge sine gamle venner Alice og Ray Brock. Efter en enorm fest, er det Arlos opgave at bortskaffe affaldet, men da den lokale losseplads er lukket, smider han i stedet affaldet ved en klippe, det fører til en arrestation for henkastning. Da Arlo møder op til session og skal til at udfylde papirerne, er der et simpelt spørgsmål på bagsiden: har du nogensinde været anholdt?

Da Anden Verdenskrig bryder ud, sidder den britiske bankrøver Eddie Chapman i fængsel på Jersey. Tyskerne besætter øen, og Eddie tilbyder at hjælpe dem, hvis de løslader ham. Det går tyskerne med til, og han sendes til England som spion. Tilbage i London tilbyder Eddie at arbejde for englænderne som dobbeltagent. Hans opgave bliver at give tyskerne falske oplysninger - men kan han gøre det uden at blive afsløret?

Eric Knox, grundlæggeren af firmaet Knox Technologies, har opfundet et software program der, bedre end fingeraftryk, kan identificere personer via deres stemme. Opfindelsen kan betyde en katastrofe, hvis den falder i de forkerte hænder. Da Eric Knox bliver kidnappet falder mistanken straks på konkurrenten Roger Corwin. Kun én mand kan løse mysteriet. Han har nemlig tre af verdens mest smarte, seje og sexede detektiver ansat. De går under navnet Charlies Angels!

En dag er Carmen og Junis forældre væk. Deres onkel Felix fortæller, at forældrene er spioner og er blevet kidnappet under en mission. Herefter bliver også onkel Felix kidnappet af den onde Floop, der er i gang med at skabe en hær af robotter. Og så må Carmen og Juni gå undercover for at rede deres forældre.

Fodlægen Jerry Peysers datter skal giftes med den i og for sig pæne unge mand, Mark Tobias. Imidlertid er Marks far, Steve, en af CIA's mest frygtløse agenter, og konstant involveret i flykapringer og skuddueller. Snart får den forsigtige Jerry sin sag for, da han bliver inddraget i Steves farlige eventyr.

Superstar Eddie Murphy ( The Nutty Professor) slår sig sammen med Owen Wilson (Zoolander, Behind Enemy Lines) på et hyldende morsomt og action-spækket projekt. Famke Janssen (X-Men, GoldenEye) er en ultra-sexet hemmelig agent. Et superkraftigt eksperimental-spionfly bliver stjålet af en ondsindet våbenhandler og skal snart afleveres til internationale terrorister. Den amerikanske regering indkalder den egoistiske boksestjerne (Murphy) til at slutte sig til en rar specialagent (Wilson) på en farlig og tophemmelig opgave for at skaffe flyet tilbage. Forsynet med en masse high tech-dimser og en god portion frækhed kan dette ultimativt umage par måske redde verden - hvis de altså kan enes.

Forhandlinger om olie mellem Storbritanien og en fiktiv nation i mellemøsten falder igennem, og for at tvinge nationen tilbage til forhandlingsbordet beslutter briterne sig for at kidnappe deres prins. Amerikaneren David Frazer bliver sendt afsted på denne mission, selvom han ikke helt er med på ideen. Han finder hurtigt ud af, at der er flere folk, der er interesserede i af snuppe prinsen, og snart er alle viklet ind i en kompliceret sag, hvor det bliver sværere og svære at gennemskue hvem, der forsøger at snyde hvem og hvorfor!