På en bar møder den prostituerede Aileen Wuornos den troskyldige Selby. Sammen forsøger de to unge kvinder at begynde på en frisk, men efter et liv præget af ydmygelser, tæv og seksuelt misbrug kan Aileen ikke længere kontrollere sin vrede. Da en af hendes kunder slår hende halvt fordærvet, skyder Aileen ham i selvforsvar. Det bliver det første af en lang række mord på de sexkunder, der samler Aileen op langs landevejene.
Efter at være havnet i en voldsom storm med deres sejlbåd, lykkes det for Jess og hendes venner at komme ombord på et passerende krydstogtskib. Men glæden varer ikke længe. Urene er standset, ingen er ved roret, og skibet ser ud til at være forladt – men de er langtfra alene ...
Efter otte år som krigsfange i Vietnam hilses major Charles Rane velkommen som en helt af Texas' flagviftende befolkning. Men det viser sig snart, at krigen endnu ikke er forbi for Rane. Under et hjemmerøveri bliver han tvunget til at se på, mens hans kone og søn bliver myrdet, og hvordan han selv får sin ene hånd fuldstændigt ødelagt. På hospitalet erstattes hånden med en protese forsynet med en stålkrog. Et værktøj, der i hans hævntørstige sind let kan omdannes til et skarpslebet mordvåben.
Laurie Strode konfronteres en sidste gang med Michael Myers, den maskerede mand som har hjemsøgt hende, siden hun med nød og næppe undslap hans blodrus for 40 år siden.
Chris laver en U-vending for at skyde genvej ad en øde grusvej. Dybt inde i en skov møder han fem venner på campingtur. Deres bil har fået flået dækkene op af pigtråd, som tilsyneladende er spændt ud med vilje. Tusmørket sænker sig, og på vej efter hjælp finder de en hytte fyldt med våben og souvenirs fra en usandsynlig makaber jagt. Men hvem eller hvad er det, der jager?