Da den otteårige dreng Cole begynder at sige, at han kan se døde mennesker, sender hans forældre ham til behandling hos den kendte børnepsykolog dr. Malcom Crowe. Coles symptomer minder om en tidligere patient Crowe havde, hvis liv endte tragisk, og for at råde bod på det, vil han gøre alt for at hjælpe sin nye patient. Som Crowe lærer Cole at kende, får han en frygtelig tanke. Hvad nu hvis Cole har ret - og han faktisk kan se de dødes ånder?

Den klassiske fortælling om Scarlett O'Hara og hendes kamp for at beholde sydstatsgodset Terra på trods af borgerkrig og fattigdom. Samtidig også den tragiske kærlighedshistorie om hendes forhold til gentlemanen Rhett Butler.

Sommeren 1965, Francescas ensformige liv brydes, da fotografen Robert tilfældigt dukker op i hendes liv. Han skal fotografere broerne i Madison County og er faret vild. De bliver tiltrukket af hinanden, og Francesca oplever de 4 lykkeligeste dage i sit liv, mens hendes mand og børn er bortrejst..

Syvårige Olive Hoover drømmer om at vinde skønhedskonkurrencen Little Miss Sunshine, og selvom hun har et ret almindeligt udseende, et par kilo for meget på sidebenene og tykke briller bakker hendes mærkværdige, men også elskelige familie, op om hende. Derfor tager hele familien af sted i deres gamle folkevognsrugbrød og kører fra Albuquerque til Californien, hvor konkurrencen foregår. Turen byder på mange morsomme oplevelser og store personlige omvæltninger. Da de er fremme, bliver det nødvendigt for dem at tage alternative metoder i brug for at Olive kan vinde konkurrencen.

Charlotte er i Tokyo med sin mand John, der er fotograf og travlt optaget af arbejde. Charlotte tilbringer derfor det meste af tiden alene på hotellet og hér møder hun skuespilleren Bob Harris der er i Tokyo for at indspille en whiskyreklame. Han har fået en særdeles lukrativ kontrakt, men han er udmattet og træt af det hele – ikke mindst konen, der ringer til ham flere gange dagligt fra Los Angeles for at høre hans mening om indretningen af deres hus.

Den unge knægt Brandon Teena flytter til en lille by i Nebraska, og han bliver hurtigt vellidt blandt de andre unge fyre i byen. Også pigerne bliver tiltrukket af den følsomme Brandon. Men da det bliver klart, at Brandon faktisk er en pige, og hedder Teena Brandon, vender stemningen.

I midten af 1800-tallet rejser en ung enke fra Skotland til New Zealand, hvor hun har aftalt giftermål med en mand, hun aldrig har set. Med sig har hun sin datter, lidt bagage - samt sit dyrebare klaver.

Den succesrige, midaldrende forretningsmand Richard Forst fortæller en morgen uden varsel sin unge hustru Maria, at han vil skilles. Årsagerne er dunkle, men måske har et møde dagen før med den letlevende Jeannie udløst det brutale udsagn, der får uventede følger

Den godhjertede Harbour har tilbragte hele sit liv på at tage sig af sin forældreløse og selvmorderiske yngre bror Wilbur. Brødrene er uadskillelige. Da de er i 30’erne arven de et bog- antikvariat fra deres far. En af butikkens kunder er Alice, der gør rent på et lokalt hospital og sælger patienternes efterladte bøger. Harbour bliver forelsket i Alice og snart bliver de personlige relationer mere end komplicerede.