DÅRLIG DANNELSE handler om to unge mænds genforening i 1980'erne, da frihedens vinde blæser gennem Madrid efter Francos fald. De to havde femte år tidligere mødt hinanden på en streng katolsk skole og delt hadet imod de præster, som påtvang dem en "dårlig opdragelse"...
Det brutale mord på en familie i en lille by i Kansas i november 1959 fanger Truman Capotes (Philip Seymour Hoffman) interesse. Den berømte forfatter af ”Frokost på Tiffany” begynder sammen med sin barndomsven Nelle Harper Lee (Catherine Keener), der senere skriver ”Dræb ikke en sangfugl", sin egen efterforskning, og det lykkes ham at vinde lokalbefolkningens tillid på trods af sin affekterede adfærd og ekstravagante levestil. Arbejdet med bogen ”Med koldt blod” (som lægger fundamentet til en helt ny genre i amerikansk litteratur) begynder at tære på Capote i takt med, at han lærer morderne at kende og deres henrettelse nærmer sig – han bliver påvirket på en måde, som han aldrig havde forestillet sig.
En udbrændt britisk agent nægter at komme ind fra kulden for at overtage et skrivebordsjob. I stedet påtager han sig sit livs farligste opgave, der involverer en østtysk agent. Filmen er baseret på John Le Carré's bestsellerroman.
Med en mesters hånd væver instruktøren Clint Eastwood sit net af mord, intriger og voodoo sammen i en overdådig filmatisering af John Berendts bestseller-roman, som er baseret på virkelige hændelser. Foruden Kevin Spacey og John Cusack i rollen som en ivrig journalist, der føler sig draget af Savannahs dekadente og excentriske cirkler, tæller filmens veloplagte stjernebesætning navne som Jack Thompson, Alison Eastwood og den berømte drag queen The Lady Chablis.
Connie og Carla har siden barnsben drømt om et liv i showbusiness, men trods ihærdige forsøg er de ikke rigtigt slået igennem. Faktisk er det kun blevet til småjobs rundt omkring. Helt galt går det imidlertid, da de bliver vidner til et mord. Af frygt for deres eget liv pakker Connie og Carla deres kjoler og parykker og flygter til Los Angeles, hvor de klædt ud som mænd får hyre som sangerinder på den lokale dragklub! Succesen melder sig hurtigt, men det gør problemerne også! Connie forelsker sig nemlig hals over hoved i Jeff, som tror, hun er mand, mens morderne rykker tættere på.