Sophie er en ung pige, som arbejder i sin mors hattemagerforretning. En dag bliver hun forfulgt af nogle skumle banditter, men reddes i sidste øjeblik af en køn, ung mand, som i bogstaveligste forstand flyver af sted med hende. Han er selv jaget af nogle uhyggelige, menneskelignende spøgelsesgopler, der viser sig at arbejde for den onde Ødeheks. Hauru, som han hedder, er en pigeglad og forfængelig troldmand. Uheldigvis har Ødeheksen fået rettet sin lede opmærksomhed mod Sophie og hendes kontakt med rivalen Hauru, så hun tryller i jalousi Sophie om til en meget gammel Sophie. En 90-årig, rynket morlille, som i hvert fald ikke kan charmere den kønne Hauru. Sophie, i sin forheksede skikkelse, forlader nedtrykt byen. På sin vej møder hun fugleskræmslet Kålroe, og sammen finder de frem til Det Levende Slot. Et vandrende, prustende slot, ganske mærkværdigt konstrueret, som Hauru bor i sammen med sin lærling, drengen Markl.

Kiki er 13 år gammel og bliver sendt ud i verden for at komme i lære som heks. Med sig har hun sin mors flyvende kost og den talende kat Jiji. Kiki må klare sig selv men får heldigvis plads som bud hos en bager i en stor fremmed by. Nu får hun brug for sine nye flyveevner, når hun leverer brød til byens folk, mens hun kæmper med hjemve og uforskammede kunder. Og så er der jo også den lokale dreng Tombo, som er temmelig interesseret i Kiki?

Tvillinger separeret ved fødslen, Camryn og Alex mødes tilfældigt for første gang på deres 21-års fødselsdag og opdager, at de er hekse med magten til at redde deres hjemland Coventry fra den ondskab, der truer det. Men når Camryn forlader Alex for at møde mørket alene, vil Coventry være dømt? Eller vil søstrene formere deres magi ved at stå sammen?

En gruppe hvide på safari ender med selv at blive de jagede. Da et af gruppens medlemmer nægter at give en gave til en kriger fra en indfødt stamme, bryder helvede løs, og alle pånær én går en grufuld død i møde.

Da hendes far dør, arver den 13 år gamle Maria Merryweather en bog fuld af hemmeligheder, der vil ændre hendes skæbne for altid. Som den sidste tilbageværende Måneprinsesse er Maria ansvarlig for at redde familiens forfaldende herregård Moonacre fra at blive ødelagt af en gammel forbandelse. Maria forlader sit trygge liv i London for at leve med sin excentriske og underlige onkel Sir Benjamin i Månedalen. Her afslører hun gradvist en gammel familiefejde mellem sin egen Merryweather-klan og De Noir-klanen. Nu ligger ansvaret for at skabe fred i dalen og ophæve forbandelsen, som har skadet hendes familie i generationer, på den 13 årige piges små skuldre. Og Maria er nødt til at handle hurtigt, hvis hun skal klare opgaven før næste fuldmåne.

Alex, Jane og Sukie savner alle tre en mand. Til byen kommer Daryl Van Horne, der både er stenrig og har et usædvanlig godt tag på kvinder. Inden længe er de tre forført, og får efterhånden et indblik i Van Hornes bogstaveligt taget djævelske væsen. På trods af hans utrolige evner beslutter de tre kvinder at sætte en stopper for Van Hornes udskejelser.

Under Slaget ved Thermopylæ kæmper en lille gruppe soldater fra Sparta en heroisk kamp mod den meget større persiske hær. Anført af Kong Leonidis (Richard Egan) består den spartanske hær stort set kun af en sikkerhedsstyrke, der til daglig bevogter paladset.

I dette eventyrdrama med mytologisk skær og med oprindelse i tegneseriefiguren Barbaren Conan optræder Kull, som bliver konge efter at have slået den gamle af slagsen ihjel. Men den dødes nærmeste familie er ikke indforståede med den nye verdensorden og bringer heksedronningen Akivasha til live for at søge hendes hjælp. Planen mislykkes, da Akishava i stedet indsætter sine dæmoner til at regere landet.

Det amerikanske luftvåben mister deres nyeste super-legetøj, da et jagerfly udstyret med det sidste skrig i laserteknologi tager sig en dukkert i havet ud for Malta. Det bliver indledningen på et kapløb mellem KGB og CIA om at komme først til lasersystemet. Amerikanerne sender deres sejeste ninja, Ken Tani, mens russerne stiller med muskelbundtet Andrei, som også kan et par moves. © Scope

Den onde dværg vender tilbage med en ny plan om at blive konge over en fremmed planet. Kan en excentrisk gruppe rumsoldater tilintetgøre hans planer, inden det er for sent?