Den pyntesyge Øksebande hersker nærmest uindskrænket i en by i 1930'ernes Kina. Beboerne i én lille boligblok holder dog stand, men en skønne dag brydes freden, og snart er blodbadet i fuld sving. Herefter går det over stok og sten i et kæberaslende miks af slagscener, slapstick-sadisme og ekstatisk sort humor, og selv om figurerne blæser på tyngdekraften, ender mange af dem alligevel i en rød pøl - enten skudt, slået eller hakket ihjel!
Den geniale forsker Seth Brundle (Jeff Goldblum) har fundet en metode til at teleportere levende væsener fra den ene ende af kloden til den anden. Han har bygget en maskine, der kan splitte et menneske op i atomer og samle det igen et andet sted. I hvert fald i teorien, for indtil videre er den kun testet på aber med varierende resultat. Da det endelig lykkes ham at få maskinen til at virke rigtigt, beslutter han sig for at afprøve den på sig selv. Desværre sniger der sig en lille flue med ind i teleporteren, så da Seth aktiverer maskinen, bliver han og fluen blandet sammen. Til at starte med bemærker Seth ikke, at der er noget galt, men gradvist begynder fluens DNA at overtage hans krop.
Tang Lung rejser fra Hong Kong til Rom for at hjælpe en familie ven, hvis restaurant er blevet mål for den lokale mafia. Tang Lung besejrer de lokale gangstere, men dette er i imidlertid ikke nok til at stoppe mafiabossen. Han hyrer kampsportseksperter fra hele verden for at gøre det af med Tang Lung. Den bedste, han kender, er "Colt", og det ender med, at Colt og Tang Lung tørner sammen i en spektakulær kamp i Colosseum.
Brødrene Walter og Denny skal være alene hjemme. Så kan man godt komme til at kede sig, og det spil, som drengene finder i kælderen, ser ikke umiddelbart ud til at bringe dagen mere morskab. Men man kunne ikke tage mere fejl. Spillet heddder Zathura, og er en portal til en eventyrlig science fiction-verden. Familiens hus ryger simpelthen direkte ud rummet, og her er der ikke tid til at kede sig.
Wallace Ritchie er bare en ganske almindelig fyr, der arbejder i en videobutik. Til sin fødselsdag tager han til London for at besøge sin bror. I London indvilliger Wallace i en "virtual reality" teater-oplevelse. Da han tror, et ægte lejemord er en del af spillet, bliver han tilfældigvis rodet ud i en sag om forbyttet identitet og mord.
Verdens største luksusliner glider hen over det sydkinesiske hav. Fra det sorte dyb stiger en ufattelig skabning lydløst op mod overfladen. Krydstogtskibet forvandles i løbet af minutter til et rædselsvækkende slagtehus. Da en flok svært bevæbnede moderne pirater entrer skibet, finder de i hundredvis af halvt fortærede lig, omgivet af dødsens stilhed. Indtil kraftfulde, slimede fangarme pludseligt hamrer gennem panserplader og ståldøre.....
En kollision mellem et russisk passagertog og en militærtransport forårsager en atomeksplosion. Den amerikanske atomekspert Julia Kelly indser, at ulykken dækker over et tyveri af ni atomare sprænghoveder, og sammen med den uregerlige efterretningsagent Thomas Devoe kaster hun sig ud i en hæsblæsende jagt for at forhindre en terrorhandling, der kan koste tusindvis af menneskeliv.
Denne film der foregår i 1965, New England, handler om en urolig pige, der møder mystiske hændelser i skoven omkring en isoleret pigeskole, som hun blev sendt til af sine uinteresserede forældre.
På sin 21 års fødselsdag bliver Alex henrettet for mordet på sin kæreste, Lauren. Til sin død hævder han at være uskyldig, men lige meget hjælper det. Efter henrettelsen genopstår Alex takket være en mystisk krave. Han er blevet noget bleg, men har til gengæld fået superkræfter, så Alex beslutter sig for at finde den rigtige morder.
Painter, en toptrænet amerikansk soldat, er sendt på en hemmelig mission i Tjetjenien. Han skal trænge ind i en atomkraftværk, der er blevet overtaget af terrorister, som truer med at forvandle reaktorerne til atombomber. Hans opgave er at "mærke" målet, så et missilangreb kan udslette anlægget, men snart går det op for ham, at han er blevet en brik i et større spil.