Den fordrukne privatdetektiv Nick og hans society-kone Nora bliver indblandet i en mordsag, da Nicks kusines mand forsvinder. Manden har haft en affære med en sangerinde og rodet lidt med noget pengeafpresning. Sammen med hjælperen David forsøger Nick og Nora at løse mysteriet.

Georgia Byrd har en ligefrem væremåde og et hjerte af guld. Desværre har hun ikke så lang tid tilbage at leve i, så hun beslutter sig for at få udlevet sin livs drøm om at opleve Europa. På det gamle kontinent er Georgia facon et friskt pust for de øvrige gæster på hotellet, hvor hun indlogerer sig. Men uret tikker og enden nærmer sig.

Ingenting kan måle sig med magien og glæden ved julehøjtiden i New York City, hvor gaderne stråler med lys, vinduerne skinner, og en særlig æske fra Tiffany kan ændre livet for en person – eller for flere. Rachel og Gary (Zoey Deutch, Ray Nicholson) er glade, men de er ikke helt klar til den helt store forpligtelse. Ethan og Vanessa (Kendrick Smith Sampson, Shay Mitchell), det perfekte glansbilledepar, er lige ved at gøre det officielt. Men da en simpel gaveforveksling får deres veje til at krydse, sætter det gang i en lang række begivenheder og nye opdagelser, som leder dem hen til det sted, de i sandhed hører hjemme. Fordi kærlighed er – ligesom livet – fuld af overraskelser i juleromancen Something From Tiffany’s.

Efter et par drinks på deres stambar i Chicago går Danny Martin og Debbie Sullivan hjem til Danny for at kaste sig ud i de enliges forudsigelige mål – engangsknaldet. Deres affære er afslappet, ophidsende og skulle egentlig bare være en kort omgang, indtil noget overraskende sker. De vil mødes igen. Sådan begynder et intenst forhold til stor irritation for Dannys højtråbende ven (James Belushi) og til stor overraskelse for Debbies kyniske ven/bofælle (Elizabeth Perkins), som gør alt, hvad hun kan, for at skille dem ad. Men Danny og Debbie ender med at flytte sammen, og midt i hverdagens besværligheder begynder de at indse, at sex kan være nemt, at sige "jeg elsker dig" mindre nemt og at være forelsket det sværeste af alt.