En børnemorder hensætter en storby i skræk og rædsel. Politiet søger efter morderen med alle midler men forgæves. Heller ikke hyppige razziaer leder frem til ham. Til gengæld generer det de kriminelle bander så meget, at de beslutter sig for selv at finde frem til morderen. En blind tigger genkender morderens fløjten, et M bliver skrevet med kridt på hans jakke, og så går jagten ind...........Filmen var en af de første tonefilm og er en de mest betydningsfulde i tysk filmhistorie.
Vagabonden Chaplin er på jagt efter rigdom i Yukon i denne udødelige klassiker. Oplev hvordan vagabonden forvandler elendigheden til en lykkelig stund, da han nyder sit Thanksgiving-måltid bestående af en kogt sko, forvilder sig ind i et hus, der hænger på kanten af en skrænt, indstuderer en snurrig dans og kaster sig ud i alle tænkelige farer med mod og mandshjerte. The Gold Rush er et filmisk vidunder.
I foråret 1992 beslutter den 22-årige Christopher McCandless at give alle sine ting og penge væk for i stedet at blaffe til Alaska og leve et liv i pagt med naturen. På sin vej mod vildnisset møder drømmeren og idealisten Christopher en række mennesker der påvirker hans liv, ligesom han påvirker deres.
Antonio 'Tony' Camonte starter fra bunden og arbejder sig op gennem gangsterverdenen. Til at starte med er han blot håndlanger for gangsterbossen Johnny Lovo, men så går Tony efter Johnnys kæreste og sidenhen også hans job. Snart har Tony alt, hvad han kunne ønske sig, men korthuset begynder at falde sammen, da hans højre hånd, Guino, indleder en affære med Tonys søster.