Politimanden John McClane's kone er ikke henrykt, da hendes mand gatecrasher firmaets julefrokost. Men snart får Holly og hendes kolleger brug for den handlekraftige strømers hjælp. Der er nemlig andre ubudne gæster i bygningen. En gruppe terrorister tager alle de festende som gidsler - og nu er det kun McClane, der kan bremse de sværtbevæbnede banditter.

Et fly med USA's værste mordere og voldsforbrydere er på vej til et nyt topsikkert fængsel. Ombord er også den prøveløsladte Cameron Poe, der skal hjem til sin datters fødselsdag. Det bliver en rejse med forhindringer, for undervejs bliver flyet kapret af forbryderne. Nu må Poe forsøge at stoppe sine brutale medpassagerer, inden de massakrerer resten af de ombordværende.

Filmen udspiller sig i slutningen af det 19.århundrede. Den 16-årige Jay Cavendish (Kodi Smit-McPhee) er på vej over den amerikanske prærie for at finde den pige, han elsker. På sin vej støder han på en gruppe blodtørstige dusørjægere, men bliver i sidste øjeblik reddet af Silas Selleck (Michael Fassbender), en mystisk ensom ulv, der kun lidt for godt kender det dårlige selskab, han netop har gjort det af med. Det umage par slår pjalterne sammen og fortsætter deres rejse. Det sidste punktum er endnu ikke sat.

Lejemorderen Chev Chelios vågner en morgen nærmest ude af stand til at bevæge sig. I løbet af natten, mens han sover, har forbryderen Ricky forgiftet ham, og Chev har nu kun en time tilbage at leve i. Kun ved at holde sin puls oppe kan han forlænge sit liv. Med pumpende adrenalin i kroppen raserer han gennem gaderne både for at få hævn men også for at lede efter den modgift, der kan redde hans liv. Jason Statham, kendt fra The Transporter og Snatch, spiller hovedrollen i denne hæsblæsende actionfilm om en mands kamp for at overleve. Der er dømt højt tempo, spændende biljagter og intense opgør i dette actionbrag. En must-se film for alle actionfans.

En røverbande hærger det eksklusive Beverly Hills med en række brutale røverier, og da politikaptajnen Andrew Bogomil samtidig udsættes for et mordforsøg, tager gavflaben Axel Foley, der stadig er strisser i Detroit, af sted for at hjælpe sine venner. Ligesom før går han sammen med de lokale betjente Rosewood og Taggert, og via Axel Foley's vilde metoder og rappe kæft kommer de snart på sporet af en bande forbrydere, som bliver ledet af den langbenede og yderst iøjnefaldende blondine Karla Fry.

Malone hyres af sin kontakt, Murph, til at hente en kuffert på et luksushotel i byens centrum. Han kender ikke kuffertens indhold, men da han mødes af lejemordere på hotellet, tvivler han på, om opgaven er så nem som først antaget. Der er flere, der er interesserede i kuffertens værdifulde indhold og da Malone opdager, hvem hans arbejdsgiver i virkeligheden er, stikker han af med kufferten. Med to af den lokale gangsters psykopatiske håndlangere i hælene og en spændt gidselsituation, der involverer den blonde, forføriske Evelyn, er Malone mere presset end nogensinde.