Efter den allierede landgang i Normandiet i juni 1944 modtager en amerikansk mor på én gang tre kondolencebreve, for tre af hendes sønner har mistet livet på de fjerne slagmarker. Hendes fjerde søn, James Ryan, der er faldskærmssoldat, er muligvis stadig i live, et sted i Normandiet, og i den øverste militærledelse besluttes det, at Ryan skal fritages for tjeneste for at kunne rejse hjem til sin mor. Kaptajn John Miller får til opgave at finde Ryan, og med sig på den farlige mission i fjendeland får han en broget flok af hårdføre soldater, anført af den temperamentsfulde menig Reiben. Steven Spielbergs storfilm modtog hele fem Oscar-statuetter.

Da hr. Chow og fru. Chan finder ud af, at deres ægtefæller er dem utro, opstår der sympati og måske kærlighed mellem de to ensomme mennesker. Men de er bange for, at folk skal tro, at de også har noget kørende, og vælger derfor at gå hver til sit.

Selv om Stanley Kramers stort anlagte drama om de allieredes retsopgør med nazisternes ledere efter Anden Verdenskrig synes at høre en fjern fortid til, så er filmen ikke mindre dramatisk eller spændende af den grund. Og så er den tilmed utrolig velspillet. Især af Maximilian Schell og Richard Widmark som processens forsvarer og anklager, men også af Burt Lancaster, der får et menneske ud af sin rolle som en dybt medansvarlig, men angrende medløber.

Hollywood superstjernen Bruce Willis spiller stærkt i denne uhyggelig spændende thriller, som af kritikerne er udnævnt til årets bedste film. Dr. Malcom Crowe er en meget velrenomeret børnepsykolog, der plages af et smertefuldt minde om en sindsforvirret ung patient, som han ikke var i stand til at hjælpe... Så møder han Cole Sear, en bange og forvirret otte årig med lignende diagnose. Dr. Crowe forsøger at gøre bod på sin fejltagelse - og vil gøre alt, hvad der står i hans magt for at hjælpe Cole. Ikke desto mindre er Malcolm fuldstændig uforberedt på mødet med Coles overnaturlige verden. Cole kan nemlig se døde mennesker overalt. Han ved bare ikke hvorfor! Eller hvad de skal bruge ham til... Svarene kommer fra en højest uventet kant...

Den klassiske fortælling om Scarlett O'Hara og hendes kamp for at beholde sydstatsgodset Terra på trods af borgerkrig og fattigdom. Samtidig også den tragiske kærlighedshistorie om hendes forhold til gentlemanen Rhett Butler.

Den klassiske historie om engelske krigsfanger i Burma, der blev tvunget til at bygge en bro for at hjælpe deres japanske fangeres krigsindsats. Britiske og amerikanske efterretningsofficerer konspirerer for at sprænge strukturen i luften, men oberst Nicholson, den øverstbefalende, der overvågede broens konstruktion, har fået en følelse af stolthed over sin skabelse og forsøger at forpurre deres planer.

En dysfunktionel familie hopper i et gult folkevognsrugbrød og tager på tur tværs over USA. 7-årige Olive skal deltage i en skønhedskonkurrence for børn i Californien. Mast ind i et gult folkevogsnrugbrød begiver hele hendes dysfunktionelle familie sig ud på en begivenhedsrig og omvæltende rejse tværs over USA.

Historien handler om Puyi, den sidste kejser af Kina. Man følger hans liv fra fødsel, da han bliver kejser som 3-årig og hersker over en halv milliard mennesker, da han bliver fængslet under den japanske invasion og til sidst i hans liv, hvor han blot er gartner.

Da Mahatma Gandhi i 1948 bliver skudt ned af en attentatmand, mister det forrige århundrede en af sine største personligheder. Livet igennem kæmper Gandhi mod undertrykkelse og for Indiens selvstændighed, og hans kampmidler er utraditionelle og frem for alt uvoldelige. 'Gandhi' blev belønnet med hele otte Oscars - bl.a. som årets bedste film. Ben Kingsley modtog en statuette for sin præstation som Gandhi.

Vi skriver 1942 og nazisterne gør et dødeligt indhug gennem Rusland. Under ledelse af Kruschevs gør indbyggerne i Stalingrad modigt modstand ansporet af deres lokale helt Vassili Zaitsevs meritter. Vassilis bedrifter som fremragende snigskytte er blevet legendariske - takket være propagandaen der spredes af vassilis bedste ven, en politisk officer ved navn Danilov. For at sætte en stopper for Vassili sender tyskerne deres bedste snigskytte, major Konig til Stalingrad. Da Vassili og Danilov begge forelsker sig i en smuk soldat lader Danilov sin ven i stikken da han overlader det til Vassili at møde sit tyske modstykke alene. Mens byen brænder indleder Vassili og Konig en listig leg om katten med musen og fører en helt privat krig om mod, ære og fædreland.

Den glatslebne universitetsprofessor Humbert Humber gifter sig med en midaldrende og kærlighedshungrende enke, men i virkeligheden har han øje for hendes lunefulde teenagedatter

Den succesrige, midaldrende forretningsmand Richard Forst fortæller en morgen uden varsel sin unge hustru Maria, at han vil skilles. Årsagerne er dunkle, men måske har et møde dagen før med den letlevende Jeannie udløst det brutale udsagn, der får uventede følger

Når det kommer til jægerfly og damer er piloten Pete Mitchell bare kongen. Trods hæftig konkurrence med kollegaen Kasansky står Pete til at vinde den eftertragtede jægertitel "Top Gun". Men det hele går galt, da Petes ven dør. Heldigvis får han endnu en chance for at vise sit værd, da uidentificerede fly kommer ind i luftrummet.

Annie er journalist og lige blevet forlovet med Walter. Ikke desto mindre rejser hun til Seattle for at møde Sam, efter Sams søn i national radio har fortalt om hans kones død, og hvordan han har brug for en ny kvinde i sit liv. Annie beslutter at den kvinde godt kunne være hende - lige indtil hun møder Sam

Mr. og mrs. Smith er et tilsyneladende helt almindeligt ægtepar, der lever et tilsyneladende helt almindeligt forstadsliv. Men i virkeligheden er John og Jane Smith dødeligt effektive lejemordere, der tilmed er ansat af hver sin organisation. Mr. og mrs. Smith kender ikke noget til hinandens dobbeltliv. De drømmer begge om lidt spænding i ægteskabet, og de får deres ønske opfyldt, da de bliver hyret til at myrde - hinanden!