Trinity og hans omfangsrige bror Bambino har forklædt sig som detektiver på hemmelig mission. De to plattenslagere bliver kontaktet af forbryderlederen James Parker, der tilbyder dem et pænt beløb for at vende det blinde øje til hans aktiviteter. Brødrene tager imod pengene, men da Parker indskærper, at de ikke må opsøge den lokale missionsstation, bliver deres nysgerrighed alligevel for stor, og snart er de på sporet af våbenhandel og en guldskat.

Sig navnene Tomas Milian og Lee Van Cleef, og så ved man, den står på rendyrket spaghetti-western. I denne 1966-produktion med dens danske biograftitel Manden med de Sorte Støvler spiller Van Cleef en effektiv revolvermand, der er blevet stueren og foreslås som kandidat til en post som senator. Men da han hører om en mexicansk bandit, der har voldtaget og myrdet en 12-årig pige, stiller han de politiske ambitioner i bero.

Django kommer trækkende med en ligkiste efter sig. Han har noget at hævne, og han er hurtig på aftrækkeren. Da han dukker op, bliver fejden mellem major Jackson's lejesvende og general Rodriquez' banditter for alvor blodig, men hvad har han egentlig i kisten?

Doc er en fredsommelig revolvermand. Men en dag bliver han overfaldet af en bande lokale røvere, der prøver at overtage hans jord, hvor der er rigeligt med guld. Såret søger han ly hos en gruppe cirkusartister, som tager varmt imod ham og plejer ham. Han undslipper med nød og næppe skurkene, der bryder ind i cirkuset og myrder en af akrobaterne. Dette vækker cirkusdirektørens vrede, og han og Doc tager sammen ud for at tage hævn. De to får loyal støtte af Hearp og en dygtig revolvermand, der går under navnet Baby Doll. Disse fire gør nu fælles front for at genoprette lov og orden i den gudsforladte lille by.

Lucky Luke, vores ensomme cowboy, er Vestens hurtigste på aftrækkeren og tilmed hurtigere end sin egen skygge. Han er sherif i Daisy Town, en munter og uregerlig nybyggerby, hvor det er den stærkeste og mest højrøstede, der sætter dagsordenen.