Vagabonden Trinity, kommer til en by, hvor han finder ud af, at hans bror er sherif. Broderen er i virkeligheden en hestetyv og plattenslager, som har brækket benet på den forhenværende sherif, og derfor har han valgt at udgive sig for at være sheriffen, så ingen opdager sandheden. Selv om de to brødre ikke er de oplagte beskyttere, ender de alligevel som eneste værn for en gruppe mormoner. Mod den onde jordejer Major Harriman, som for alt i verden vil have mormonernes jord, for sig selv.

Trinity og hans omfangsrige bror Bambino har forklædt sig som detektiver på hemmelig mission. De to plattenslagere bliver kontaktet af forbryderlederen James Parker, der tilbyder dem et pænt beløb for at vende det blinde øje til hans aktiviteter. Brødrene tager imod pengene, men da Parker indskærper, at de ikke må opsøge den lokale missionsstation, bliver deres nysgerrighed alligevel for stor, og snart er de på sporet af våbenhandel og en guldskat.

Sig navnene Tomas Milian og Lee Van Cleef, og så ved man, den står på rendyrket spaghetti-western. I denne 1966-produktion med dens danske biograftitel Manden med de Sorte Støvler spiller Van Cleef en effektiv revolvermand, der er blevet stueren og foreslås som kandidat til en post som senator. Men da han hører om en mexicansk bandit, der har voldtaget og myrdet en 12-årig pige, stiller han de politiske ambitioner i bero.

Den legendariske revolvermand Jack Beauregard er på jagt efter sin brors mordere. Han har sat sig for, at denne morderjagt skal blive afslutningen på en lang karriere, hvorefter han agter at flytte til Europa og leve et fredeligt liv. Undervejs møder han Nobody en revolvermand på vej op og en stor beundrer af den aldrende Beauregard. Nobody sætter alt ind på at få Beauregard til at trække sig tilbage med stil. Det vil sige indskrive sit navn i vestens historie, inden han trækker sig tilbage, og Nobody arrangerer efter megen dramatik et møde mellem Beauregard og 150 ridende desperados.