Jerbanebaronen Morton hyrer en flok lejemordere med den sadistiske Frank i spidsen for at slippe af med jordejeren Brett McBain og hans familie. Herefter arver Bretts nyankomne anden kone, Jill, hele balladen. De fredløse Cheyenne og Harmonica kommer Jill til undsætning i kampen mod Frank. Det viser sig snart, at alliancer og konflikter fra fortiden har stor indflydelse på de nuværende relationer.
Den 18-årige amerikaner Chris melder sig frivilligt til krigstjeneste i Vietnam, hvor han havner i et blodigt helvede. Krigens vanvid viser sig for Chris' øjne under en massakre i en landsby, der ender med en tvekamp mellem delingens to officerer, den kyniske løjtnant Barnes og den hashrygende sergent Elias. Er der overhovedet en mening med krigen? Og kan Chris slippe fra den med livet i behold?
Louis Malles semibiografiske film fra 1987 om et skæbnesvangert venskab under den nazistiske besættelse af Frankrig var en stor publikumstræffer både i og uden for hjemlandet. Stedet er en katolsk kostskole ude på landet, hvor to af eleverne, den ene en fransk, den anden en jødisk dreng, bliver nære venner. Munkene på stedet skjuler den jødiske dreng for tyskerne, men ved uagtsomhed bliver han en dag røbet af sin franske ven. Det får tragiske følger.
Dr. William Harford er en New Yorker, som en skæbnesvanger vinteraften, efter sin kones indrømmelse af seksuelle længsler vover springet ud i et erotisk strejftog, der truer hans ægteskab - og som måske endda fanger ham i en skummel mordgåde. Som historien går fra tvivl og frygt til selvopdagelse og forsoning, lægger Kubrick musik til med mesterlige bevægelser.
Grev Dracula flytter fra Transsylvanien til Wismar og spreder skræk og rædsel rundt i landet. Kun en kvinde af et rent hjerte kan stoppe Grev Dracula.
Hun er enlig mor. Hun går ikke i kirke. Og hun åbner en chokoladebutik midt i faste-tiden! Jo...Vianne formår at skabe røre i andedammen fra selvsamme øjeblik, hun slår sig ned i den lille by. Den slags passer bestemt ikke byens snerpede borgmester, der mener, at al nydelse er syndigt og skadeligt for moralen. Men Viannes hjertevarme væsen og hendes hjemmelavede chokoladespecialiteter - rene himmerigsmundfulde - lokker på trods af borgmesterens dundertale byens dydige borgere på syndens sanselige afveje. Én bid, og de er solgt...
Tvillingerne Maggie og Milo havde egentlig mistet kontakten, da en uventet genforening tvinger dem til at konfrontere hinanden med spørgsmålet om, hvad der egentlig gik galt imellem dem. Selv om de har ført temmelig forskellige tilværelser, føler de den samme desperation og afmagt ved gensynet.
En stresset læge forlader storbyen og slår sig ned på landet i et malerisk idyl. Men samtidig er der en anden nyankommen til byen, et stort, låddent kryb med otte ben, som slår sig ned i familiens lade, og kort tid herefter bliver den lille by rystet af en række dødsfald.
De er i 30'erne, succesrige, bor i det glade London og er totalt uduelige til faste forhold. Men det forhindrer ikke Jacks, som arbejder på et modeblad, i hele tiden at skaffe nye blind dates til sine venner. Og nu har hun fundet en ny drømmehunk til sin homoseksuelle bofælle Peter: Fotografen Paolo. Men midt i al sin matchmaking-iver har Jacks overset en lille detalje - Paolo er ikke homoseksuel, men han er helt tosset med i Jacks!
Efter en våd aften vågner Abbie op ved siden af sin homoseksuelle ven og indser, at de har haft sex. Nogle uger senere kommer chok nummer to: Abbie er gravid.
Det lille fiskersamfund blev grundlagt på en dyster hemmelighed og nu, præcis 100 år efter, tager fortiden sin grusomme hævn. En tung mystisk tåge bevæger sig ind over byen og der finder flere grusomme dødsfald sted. Rygter om hemmeligheder ligeså gamle som byen selv, begynder at sprede sig. Befolkningen i Antonio Bay forstår efterhånden at de er ofre for en hævnaktion fra sømænd som for længst er døde - sømænd som blev dræbt af byens grundlæggere.