Golfkrigen, 1991. Jack Starks overlever et pistolskud i hovedet, men får hukommelsestab. Og da han efter hjemkomsten til Vermont bliver beskyldt for mord, er der intet, han kan gøre… Han bliver indlagt på en lukket afdeling og udsat for en ny, kontroversiel behandlingsform. Stærkt påvirket af hallucinogene stoffer rejser han ud i fremtiden, hvor han møder Jackie. Hun gemmer på nøglen til den mørke fortid, Jack ikke kan huske… Og da hun opdager, at Jack er fire døgn fra sin dødsdag, må de sammen prøve at undgå det uundgåelige…
En dag i 1978 falder 12-årige David Freeman ned ad en skrænt i skoven og slår sig bevidstløs. Da han vågner og løber hjem, står en vildt fremmed kvinde i døren. Politiet møder også David med mistro, for han har været savnet i otte år, men er ikke blevet ældre. Samtidig gør en videnskabsmand fra NASA en opdagelse, der måske kan forklare, hvad der er sket med David ...
I 1980 sejler det topmoderne hangarskib USS Nimitz ud på en rutinemæssig patrulje fra Pearl Harbour. Skibet i en usædvanlig storm og forsvinder fra havets overflade. Stormen har sendt skibet tilbage til år 1941, umiddelbart før det japanske angreb af Pearl Harbour. Kaptajnen er ivrig efter at stoppe bombningen, men står samtidig over for et alvorligt dilemma: i hvilen grad kan man tillade sig at gribe for meget ind i historiens gang?
Den unge pilot Clifford får fingrene i en tophemmelig jetpack, og med hans mekanikers hjælp må han stoppe nazister og redde pigen han elsker.
Noah er en dreng på 10 år. Sammen med sin lillesøster Emma finder han et underligt skrin på stranden. Skrinet inderholder flere magiske ting med forbindelse til fremtiden, bl.a. kaninen Mimzy. Kaninen rummer en opgave, som børnene skal hjælpe med at udføre.
Anden Verdenskrig, 1944. Fire amerikanske soldater overlever med nød og næppe Malmédy-massakren og flygter ind i skoven. Her finder de den engelske soldat Oberon Winley, som besidder tophemmelige informationer, der ikke må falde i tyskernes hænder. Sammen må de nu uden proviant og meget få våben trodse alle odds og få afleveret informationerne til den allierede øverste kommando, men de frygter, at der er en nazisympatisør i gruppen.
Et par er fanget i et laboratorium og en tidsløkke, hvor de forsvarer sig mod fjender, mens de beskytter en ny energikilde, der kan redde menneskeheden.
Under udgravningen af en klosterruin finder arkæologerne Kate og Marek et nødråb dateret 1357 fra deres professor Johnston (Billy Connolly), der leder udgravningen. Da Kate og Marek kræver en forklaring af firmaet ITC, der betaler for udgravningerne, bliver de præsenteret for en tidsmaskine. Professorens søn Chris (Paul Walker), Kate, Marek og 4 andre beslutter sig for at rejse tilbage til år 1357 for at redde professoren tilbage til nutiden.
Alex Furlong er professionel racerkører, forlovet med en sød pige - og død. Et ekstremt voldsomt uheld på racerbanen bliver fatalt – men lige inden den dødbringende eksplosion sker der noget. Alex suges ud af bilen, og sendes 18 år frem i tiden – til år 2009, hvor excentriske rigmænd opnår evigt liv ved at overflytte deres sjæle til friske kroppe, som de henter i fortiden. Nu er Alex på flugt. Fra nådesløse dusørjagere, lejemordere, politiet og hver anden indbygger i New York, der alle vil have en bid af dusøren på 17 millioner. Det er en mørk og dyster fremtid, hvor dagligdags samtaler præges af nye ord som ”Bonejacker” – de dødsensfarlige dusørjægere, der jager nye værtskroppe – og ”Freejack” – en værtskrop, der er sluppet løs, og nu er på flugt.