Klubbokseren Rocky fra Philadelphia har ikke videre succes. Men skæbnen vil, at verdensmesteren i sværvægt Apollo Creed udvælger ham som sin næste modstander. For Creed er kampen endnu en opvisningskamp - men for Rocky er det måske hans livs chance. Mens han forbereder sig under kyndig opsyn af sin træner, kærester han med Adrian, en ung genert kvinde, som finder den følsomme side under hans hårde facade. Deres kærlighed blomstrer, og som kampen nærmer sig, styrkes Rocky i troen på, at han kan stå distancen mod den hårde modstander...
Eddie er en Poolhustler med talent, men også en dårlig attitude. Han udfordrer legenden Minnesota Fats til et spil, men han taber stort. Uden penge og uden venner må han genvinde sin selvtillid og sit talent.
Efter klubbokseren Rocky Balboas sejr over Apollo Creed, mødes han overalt af kravet om en revanchekamp. Men Rocky plages af sine kvæstelser, og er fast besluttet på at trække sig tilbage. Han koncentrerer sig i stedet om sit forhold til Adrian. De gifter sig, og han gør sit bedste for at slå sig ned som familie menneske. Men i sit forsøg på at skabe et nyt liv, opdager Rocky, at han ikke kan flygte fra sin rigtige identitet. Ringen kalder endnu en gang, og "Den Italienske Hingst" må forberede sig på sit livs kamp...
Rocky må se sin gamle ven Apollo Creed slået til døde i en hård kamp mod en hensynsløs russisk bokser. Rocky bebrejder sig selv det skete, da han undlod at smide håndklædet i ringen i tide. Optændt af russerens arrogance arrangerer Rocky en kamp mod Ivan Drago, men må acceptere, at matchen skal afvikles i modstanderens hjemland.
Du vil elske Cool Runnings - en historie om de første Olympiske bobslæde deltagere fra Jamaica. Med en tidligere mester og en umulig drøm forlader de den solrige ø og rejser til de kolde vinterlege. Tager de verden med storm og bliver helte? Eller får de sig en ordentlig dukkert? Komedie-hit med John Candy baseret på virkelige hændelser.
Rocky Balboa nyder sin rigdom og sin status som bokseverdensmester og gør, hvad kan, for at bevare begge dele ved kun at stille op mod lette modstandere. Men så dukker den arrogante Clubber op, Rocky taber, og snart synes han på vej ud i glemslen. Kun hans gamle ven og tidligere verdensmester Apollo Creed tror stadig på ham og hjælper med at bringe Rocky tilbage i topform.
Susan Cooper er kontornusser hos CIA. Hun er analytiker og absolut ikke vant til at være i felten. Men da topagenten Bradley Fine bliver myrdet, må Susan træde i aktion. Hun bliver sendt til Europa på en tophemmelig mission. Og nu må hun for alvor finde sin indre, hårdtslående agent frem.
Viola er stjernespiller på sin skoles pigefodboldhold, men da hendes hold bliver sparet væk, forsøger hun at komme med på drengenes hold istedet. Det lykkes selvfølgelig ikke, men heldigvis viser det sig, at Violas tvillingebror Sebastian har brug for at få fri fra skole for at tage ud og rejse, så Viola tilbyder at overtage hans plads, mens han er væk. På den måde kan hun ubesværet komme med på drengenes fodboldhold. Viola klæder sig ud som sin bror, men at spille dreng er ikke helt så nemt, som hun troede...
Det spiller ingen rolle hvem du er, eller hvad du laver: Der findes altid nogen, der er yngre, hurtigere og stærkere, og de er lige i hælene på dig. Det er noget Miami Sharks træneren Tony D'Amato har mærket i den sidste tid. Efter nogle fremgangsrige sæsoner er det gået nedad for hans hold. De taber den ene kamp efter den anden, publikum svigter og holdets stjernequarterback, Jack "Cap" Rooney, bliver skadet. Den unge Willie Beamen har et stort talent, men ikke så meget respekt for den ældre træner. Desuden har Tony problemer med både privatlivet og holdets unge vicedirektør, Christina Pagniacci...
Happy Gilmore drømmer om et liv som professionel hockeyspiller, men evnerne rækker ikke. Ved et tilfælde opdager Happy, at han har talent for at spille golf. Specielt er han god til at slå bolden rigtig, rigtig langt. Happy stiller derfor op på den nationale golf tour, men hans indstilling og højrøstede manerer fra hockey falder bestemt ikke i god jord blandt de snobbede golfspillere. Men publikum elsker det.
Alex Grady, der som nyudnævnt kaptajn for det amerikanske karatelandshold får sin opgave for, da holdet, bestående af et noget broget persongalleri, deriblandt den disciplinerede Tommy Lee og den fandenivoldske Travis Brickley skal forenes. Hvert holdmedlem har sin egen grund til at kæmpe og alle er fra starten skeptiske overfor Grady. Efter hård træning og indbyrdes magtkampe, lærer holdet efterhånden at de må stå sammen som en enhed, hvis det skal lykkes for dem at vinde over det udspekulerede koreanske hold, som er forsvarende verdensmestre og som ikke er bange for at benytte beskidte tricks.
Da San Franciscos baseballklub The Giants betaler midtbanespilleren Bobby Rayburn (Wesley Snipes) 40 millioner dollars for at føre holdet til verdensmesterskabet, er der ingen, der udtrykker mere glæde eller støtte end hans største fan Gil Renard (Robert De Niro). Men da Bobby bliver udsat for sin karrieres største dyk, vil den besatte Gil rent bogstaveligt gøre alt for at hjælpe sit idol tilbage til toppen... Endda begå mord!
Efter at Rocky er vendt hjem fra sin seneste triumf, opdager han, at alle hans penge er tabt af hans skruppelløse finansrådgiver. For at gøre det hele værre tvinger en kampskade Rocky til at stoppe karrieren. Så Rocky, hans kone Adrian og sønnen Rocky jr. flytter til en billig lejlighed. Der må Rocky prøve at løsne op for den vrede hans søn går rundt med. En bitterhed der vokser, da Rocky begynder at træne en ung talentfuld bokser Tommy Gunn, som hurtigt bliver landskendt. Men Tommy vender sig mod sin læremester - og Rocky bliver snart klar over, at han er nødt til at kæmpe endnu en gang...