I thrilleren Last Night in Soho møder vi den unge designstuderende Eloise, som på magisk vis føres tilbage til London's vilde 60'er. Her "møder" hun den smukke Sandy, der drømmer om en karriere som sangerinde på en af byens hotteste natklubber. For Eloise bliver det både udmattende og farligt at være til stede i Sandys liv, og da det bliver med livet som indsats, må Eloise erkende at der er større kræfter på spil, end hun formår at bekæmpe. Golden Globe vinderen Anya Taylor-Joy ses i rollen som Sandy.

Den sexede og manipulerende krimiforfatterinde Catherine Tramell bliver mistænkt for mord, da hendes elsker dør under mistænkelige omstændigheder i en bilulykke. For at få lavet en psykologisk undersøgelse af hende beder politimanden Roy Washburn psykiateren Michael Glass tage sig af opgaven. Da Glass møder den intelligente og forføriske kvinde, bliver han straks forblændet af hende, men alligevel går det hurtigt op for ham, at hun skjuler store hemmeligheder. Samtidig begynder mennesker omkring ham at blive myrdet en efter en, og spørgsmålet er, om det er hende, der er morderen?