Den farlige forbryder Richard "Stick" Montgomery (Aidan Quinn) er netop brudt ud af fængslet. Politiet har mistanke om, at han vil opsøge sin gamle kæreste Maria, så de starter en overvågning af hendes hus. 2 teams, 24 timer i døgnet. De to betjente Chris og Bill udgør det ene team. Når de ikke driller hinanden, chikanerer de - på mere og mere ondskabsfuld manér - det andet team (spillet af en tynd Forest Whitaker og faderen fra "Mine glade 60'ere", Dan Lauria). Men snart får betjentene øjnene op for noget helt andet: Maria! Chris bliver straks forelsket i hende, og det skaber selvfølgelig komplikationer. Specielt da "Stick" omsider dukker op...
Røveri, mord, vold, prostitution - Du kan selv vælge. I tyve års trofast tjeneste i mordafdelingen har Flatfoot arbejdet med det. Hele hans indsats er foregået uden brug af skydevåben, grundet et uheld tidligt i hans karriere. Flatfoot tror på, at den rå kraft i hans næver, er ligeså effektivt som et våben. Men det er dog disse næver, som giver ham problemer, da han opdager en gangsterliga, som sælger stoffer til børn. Hans chefer tror ikke på ham, og han må forlade tjenesten. Han beslutter nu at han selv må tage affære, og starter en bandekrig, som får tredivernes Chicago til at ligne en udflugt med søndagsskolen...
Lad det være slået helt fast med det samme, at Kyle så gerne vil giftes med Laura, og at det eneste Laura ønsker sig, er at få sit perfekte drømmebryllup. Men før alt bliver evig lykke, vil Kyles venner trykke den af sammen - for sidste gang. Kort sagt, en tur til fristelsernes Las Vegas - med det hele! Fedt humør, jokes, ..
Paul er rejseagent i Alaska og sælger ferier til sydens sol og varme. Det er der mange penge i. Problemet er imidlertid, at Paul bruger flere, end han tjener. Derfor sidder han uhjælpeligt fast i gæld og sne til halsen. Chancen byder sig, da Pauls bror forsvinder sporløst. Livsforsikringen lyder nemlig på $1 million. Desværre nægter en nævenyttig forsikringsdetektiv at slippe slanterne – bare fordi brormand kun har været borte i 5 år. Man da Paul finder et lig i en affaldscontainer, og da der åbenbart ikke er nogen, der mangler liget, siden det er endt i skraldespanden, kan det jo lige så godt gøre gavn som Pauls afdøde bror. Dermed er alle Pauls problemer næsten løst...
Ford Fairlane er L.A.'s sejeste rock'n'roll-detektiv. Han drikker sambuca med rockstjerner og giver den gas på dansegulvet med blondiner - ja, det er et hårdt liv, men nogen må jo ofre sig. Men da heavy metal-idolet Bobby Black dør på scenen, brænder jorden under Ford Fairlane. Det kan godt være, han er lidt paranoid, men hvis du blev jagtet af psykopatiske gorillaer og voldsomme sportsvogne, ville du nok også blive paranoid...
Da en gruppe turister i en New Orleans hjemsøgt sumptur strander i ørkenen, bliver deres aften med sjov og uhygge til et forfærdeligt mareridt.
FBI agenten Gracie Hart har med stor succes afværget en katastrofe ved den store skønhedskonkurrence, Miss United States - men nu bliver hun hele tiden genkendt. For stadigvæk at kunne arbejde for Bureauet lader hun sig overtale til at blive smukkeseret og stylet, sådan at hun kan blive FBIs officielle talskvinde. I starten er hun ikke så vild med det, men efterhånden vænner hun sig til al opmærksomheden, og der går ikke lang tid, før hun virkelig nyder sin nye rolle – måske en lille bitte smule for meget efter hendes nye partner, Sams smag. Da Gracies bedste ven, Cheryl, vil Gracie naturligvis hjælpe, men FBI, der ikke vil risikere, at deres største PR-aktiv kommer til skade, forbyder Gracie at involvere sig. Bureauet beordrer derfor Sam til at holde øje med hende. Men når det gælder om at opklare vanskelige opgaver og hjælpe venner, så er der ingenting, der kan holde Gracie tilbage.
Jjaks (Keanu Reeves) har altid haft et problematisk forhold til sin storebror Sam (Vincent D'Onofrio) og møder kun modvilligt op til hans bryllup med den kønne Freddie (Cameron Diaz). Hun er af en lokal gangster blevet tvunget ud i giftermålet, og da hun og Jjaks mødes, er der straks ægte kærlighed i luften. Freddie stikker derfor af med sin nye svoger, og et bittersødt trekantsdrama mellem brødrene og den kvinde, de begge elsker, har taget sin begyndelse. Snart løber tingene uundgåeligt løbsk for de elskende.
Politimanden Nick McKenna må yderst modvilligt sige ja til at få en ny makker - på 8 år! Lille Devon Butler elsker politiserier og film, og han kan alle klicheerne på fingrene. Da Devon bliver vidne til et mafiamord, er Nick McKenna overbevist om, at han med knægtens vidneudsagn omsider kan få bragt mafiabossen Vinnie Fountain bag tremmer. Devon har imidlertid ikke tænkt sig at vidne i retten, medmindre Nick tager ham med på slæb - som sin nye makker! Det bliver begyndelsen på et særdeles anderledes makkerskab, for Devon tager sine forpligtelser som politimand meget alvorligt, og snart havner Nick og hans mini-makker i den ene vanvittige situation efter den anden.