Metropolis tegner en fremtid, hvor skellene mellem de forskellige klasser i samfundet er trukket skarpt op. Tænkerne bor højt oppe i højhusene, der udgør den flotte by. Arbejderne bor i katakomber under byen og må hver dag knokle i en stor fabrik under umenneskelige kår. Freder Fredersen er søn af en af Metropolis' ledere og ser en dag en smuk arbejderpige, Maria, som vinder hans hjerte. Han følger efter hende og ser, hvor forfærdeligt arbejderne har det. Freder prøver at overtaler sin far til at forbedre arbejdernes vilkår, og Maria fortæller arbejderne, at der en dag vil komme en mand, som både bruger sine hænder og sin hjerne, og han vil være hjertet. En gal professor laver en robot med Marias udseende, og der begynder at opstå revner i Metropolis' fine facade.

Filmen handler om den dæmoniske teltholder Dr. Caligari, der fremviser søvngængeren Cesare på markedspladser, og om, hvordan det afsløres, at han får Cesare til at myrde for sig. Dr. Caligari blev det igangsættende hovedværk i den tyske filmekspressionisme med sit tyran-tema og sine malede kulisser, grotesk forvrængede scenerier og stærkt stiliserede spil.

Da den unge Hutter i 1839 rejser til Transsylvanien for at afslutte en ejendomshandel med den uhyggelige grev Orlock, er han intetanende med til at sætte en djævelsk plan i værk. Den første filmatisering af Bram Stokers gyserklassiker er stadig i dag en af de bedste Dracula-fortællinger – den velkendte historie om den ensomme, blodsugende greve – F. W. Murnaus mesterværk og et startskud for hele gyserfilmgenren.

Panserkrydseren Potemkin skildrer mytteriet i Sortehavsflåden i 1905 og den efterfølgende folkelige opstand mod zarstyret. Filmen var oprindeligt et bestillingsarbejde - et stykke sovjetisk propaganda, der skulle markere revolutionens spæde begyndelse og endelige sejr tyve år senere. Da matroserne på panserkrydseren Potemkin får leveret råddent, maddikebefængt kød til deres suppe, begynder oprøret mod de tyranniske officerer, og det lykkes matroserne at få kontrol over skibet. Matrosen Vakulinchuk, som har stået i spidsen for mytteriet, bliver skudt af en officer under oprøret, og skibets besætning tager hans lig med ind til havnebyen Odessa, hvor han bliver lagt lit de parade. Rygterne om mytteriet spredes hurtigt. Folk strømmer til for at vise sympati med oprørerne og samles på Odessatrappen.