En tegnefilm om den lille dreng Champion, der bor hos sin bedstemor Madame Souza. Han keder sig frygteligt, indtil Madame Souza opdager, at han er allermest lykkelig, når han sidder på en cykel. Så får Champion lov at bruge al sin tid på cykling og træner rigtig hårdt. Til sidst er han parat til at deltage i det verdensberømte Tour de France-cykelløb.
Josey Aimes forlader sin mand og flytter til det kolde, trøstesløse North Minnesota for at være tættere på sine forældre. Det er hårde tider, og Josey har svært ved at forsøge sig selv og sine børn ved at være frisør eller servitrice. Derfor søger hun job i den lokale mine, hvor hendes far allerede arbejder. Der er kun få kvinder ansat i minen, og de må finde sig i at blive mobbet og chikaneret dagligt. De mandlige ansatte behandler dem som skidt, og ledelsen lader som ingenting. Det vil Josey ikke finde sig i. Hun beslutter sig for at tage kampen op mod systemet, men hun møder en kold skulder fra sin far og fra resten af lokalsamfundet.
I 1910'ernes London slutter den unge vaskeriarbejder Maud sig til kampen for valgret til kvinder. Årtiers fredelige demonstrationer har ikke haft nogen effekt, og kvinderne tager et nyt middel i brug - nemlig landsdækkende civil ulydighed. Kvindernes kamp bliver mere og mere militant, men staten slår hårdt igen, og Maud risikerer at miste både sit job, sit ægteskab og sin frihed.
Efter 12 år bag tremmer for pædofili vender Walter tilbage til byen og forsøger at skabe sig et nyt liv. Han får både job, et sted at bo og en kæreste, men fortidens synder martrer Walter, og mistroiskheden florerer blandt hans nye kolleger og den lokale ordensmagt. Kevin Bacon kaster sig ud i endnu en anderledes rolle, og i et "60 Minutes" interview lagde han ikke skjul på, at han er fuldstændig ligeglad med, hvad folk synes om, at han portrætterer en pædofil. Dette var en rolle, han måtte spille, lige meget hvad.
Den 17-årige Igby Slocumbs overklasse-teenagetilværelse er det rene, obskure vanvid. Moren er en selvoptaget, kræftsyg kvinde, hvis kærlighed til piller og alkohol er den eneste kærlighed hun overhovedet kender til. Faren har for længst taget skade, og tilbringer sine dage på psykiatrisk afdeling. I Igbys storebror er der heller ikke megen trøst at hente han er en arrogant, jetset-liderlig kyniker med en distanceret tilgang til sin omverden, og ikke så stor i slaget når det kommer til følelser. Igby virker, omstændighederne taget i betragtning, nogenlunde velfungerende. Vel er sarkasme hans vigtigste og eneste forsvar mod sine omgivelser, og vel er han ligesom sin bror en kyniker af bedste skuffe. Men når alt kommer til alt, dog intakt. Som den lille rebel han er, søger han ind til New York, hvor han, bevæbnet med sin mors creditcard, snart stifter bekendtskab med Manhattens bohememiljø.
Alton Meyer ligner en helt almindelig 8-årig knægt, men det er han ikke. Alton er noget helt specielt. Det er derfor FBI og NSA er meget interesserede i at få fat i ham. Det er også derfor den religøse kult han er vokset op i er desperate for at få ham tilbage. Og det er lige netop fordi han er speciel, at hans far Roy er stukket af med ham. Nu forsøger Roy med hjælp fra sin gode ven Lucas at få transporteret Alton hen til et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Men hvorfor? Hvad er det knægten kan? Hvad er det, der skal ske når de når frem? Helt præcist hvad er Alton?
Tilo kommer fra Indien og har svært ved at falde til i sit nye hjemland, Amerika. Som "krydderiernes herskerinde" skal hun nemlig følge en række strenge regler. Men da hun forelsker sig i en amerikansk mand, kommer Tilo i et dilemma. Tør hun vælge kærligheden, hvis hun dermed mister sin viden om krydderiernes magiske kræfter?